Hver tredje overvejer partiskift ved kommunalvalg
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorS og SF har bestemt mulighed for at redde en del hjem ved hjælp af gode lokale kandidater. Omvendt er der en risiko for, at de danske vælgere begynder at opføre sig som de amerikanske, der ofte bruger et midtvejsvalg til at give et gult kort til regeringen.
Ulrik Kjær
Professor ved institut for statskundskab, SDU
Mange vælgere vil ved kommunalvalget til november kaste deres stemme på et andet parti, end de gjorde ved folketingsvalget to år tidligere. Det viser en ny meningsmåling fra A&B Analyse udført for Altinget.dk. I målingen svarer 67,9 procent af vælgerne, at de forventer at stemme på samme parti ved kommunalvalget som ved sidste folketingsvalg. 17,5 har besluttet sig til at stemme på et andet parti, mens 14,6 procent endnu ikke har taget stilling.
Der findes ikke sammenlignelige målinger på, hvor mange procent, der plejer at stemme på et andet parti ved et kommunalvalg i forhold til et forudgående folketingsvalg. Men professor Ulrik Kjær fra Institut for Statskundskab ved SDU understreger, at der selv i 2001 var betydelig forskel på resultatet ved folketingsvalg og kommunalvalg, selvom de undtagelsesvist blev afholdt samme dag.
Ulrik Kjær kalder resultatet af efterårets kommunalvalg for "dejlig uforudsigeligt":
"Der er virkelig mange vælgere i spil. S og SF har bestemt mulighed for at redde en del hjem ved hjælp af gode lokale kandidater Omvendt er der en risiko for, at de danske vælgere begynder at opføre sig som de amerikanske, der ofte bruger et midtvejsvalg til at give et gult kort til regeringen."
Der skal afholdes kommunalvalg til november. Regner du med at stemme på det samme parti ved kommunalvalget, som du stemte på ved sidste folketingsvalg?
- Ja
- Nej
- Ved ikke
Alle | |
Ja | 67.9 |
Nej | 17.5 |
Ved ikke | 14.6 |
Total | 100.0 |
Partier | EL | SF | S | R | LA | K | V | DF |
Ja | 46 | 73 | 83 | 44 | 35 | 77 | 80 | 68 |
Nej | 37 | 11 | 11 | 34 | 20 | 5 | 9 | 19 |
Ved ikke | 17 | 16 | 6 | 22 | 45 | 18 | 11 | 13 |
Total | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 |
Meningsmålingen er foretaget af A&B analyse på nettet for Altinget.dk blandt 1.032 politisk repræsentativt udvalgte svarpersoner. Svarene er indsamlet i perioden fra torsdag 16/5 til tirsdag 21/5 2013.