Anmeldelse af 

Kapitel om kuldsejlet parti: "Frustration"

DOKUMENTATION: Vi præsenterer hele kapitlet fra Nikolaj Bøghs "Brødrene Møller" om forsøget på at danne et nyt parti i 1961.

FRUSTRATION
Forsøg på at vælte Poul Sørensen og planer om at danne et nyt parti 1959-1961

Af cand.scient.pol. Nikolaj Bøgh

Årene efter Aksel Møllers død blev Poul Møllers tristeste periode i politik. Han savnede det tætte parløb med broren, og både de konservative og Venstre havde svært ved at demonstrere et klart alternativ til trekantregeringen. Skuffelsen over i sidste øjeblik at blive snydt for regeringsmagten efter valget i 1957 havde gjort frustrationerne i de to partier endnu større, end de tidligere havde været.

VK-planen
Poul Møller forsøgte dog, som det ofte var hans metode, at arbejde sig ud af krisen og stillede sig i spidsen for et markant forsøg på at få partiet ud af det parlamentariske dødvande. De konservative følte ofte, at de stod meget alene, og at Venstre ikke helt var til at regne med, når det kom til stykket. Skulle der skabes en slagkraftig opposition til trekantregeringen, så var det derfor nødvendigt, at de to store borgerlige partier fandt et fælles grundlag.

I vinteren 1957-58 udarbejdede Poul Møller et konservativt skattereformforslag, der var et alternativ til det socialdemokratiske forslag, som Viggo Kampmann havde udarbejdet. Poul Møllers forslag fik også støtte fra Venstre og blev til et fælles forslag, der blev fremlagt den 19. december 1958. Det fælles skattereformforslag gav Poul Møller blod på tanden i forbindelse med at skabe politisk forståelse med Venstre. Den 10. august 1959 sagde han i den konservative gruppe, at han mente, Det Konservative Folkeparti burde udforme et erhvervsøkonomisk program sammen med Venstre.

Midt i september 1959 kørte Poul Møller sammen med Venstres Henry Christensen hjem fra et møde på Rødding Højskole. De diskuterede den politiske situation og muligheden for, at der ville blive udskrevet valg i efteråret. De var enige om, at det ville være en fordel, hvis oppositionen kunne spille positivt ud for ikke blot at blive set som negative over for alt, hvad trekantregeringen kom med. I løbet af togturen blev de enige om, at løsningen kunne være, at de to partier udarbejdede en større fællesudtalelse- en slags fælles politisk program - som kunne fungere som et stærkt modtræk til regeringens politik. I forvejen var der meget politisk indhold,
som de to partier var enige om, ikke blot i skatteudspillet, men også i en
række spareforslag, som udvalg med deltagelse af repræsentanter for begge
partier havde udarbejdet i det første halvår af 1959. Henry Christensen
fortalte Erik Eriksen om tankerne, og kort efter mødtes de tre og Poul
Sørensen på Venstres hovedkontor for at diskutere mulighederne. Navnlig
Erik Eriksen, som altid var på udkig efter muligheder for at knytte V og K tættere sammen, var begejstret for tanken og meget ivrig efter, at der skulle handles hurtigt, så udspillet kunne lanceres samtidig med Folketingets åbning.

Det tog kun få dage af få udformet fællesudtalelsen med Poul Møllers skattereformforslag og spareudvalgenes resultater som udgangspunkt, og VKplanen, som den hurtigt blev døbt, indeholdt 12 punkter, herunder bl.a. at statens indflydelse på de frie erhverv skulle mindskes, et besparelseskatalog, et stop for øgede offentlige udgifter og en skattereform, der skulle mindske de direkte skatter, og skattelettelser på 800 mio. kr.

For at opnå størst mulig gennemslagskraft og for i videst muligt omfang at tage luften ud af statsminister H.C. Hansens åbningstale skulle fællesudtalelsen
offentliggøres umiddelbart inden Folketingets åbning.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024