Kommunal armlægning med staten

Kommunalpolitikere interesserer sig for landspolitik – men landspolitikere interesserer sig ikke for lokalpolitik.

Rasmus Nielsen
Redaktør, Altinget.dk

DET VAR EN KOLD, klar aften, den 20. november 2001. Ombord på Færgen Sjælland i Københavns Havn fejrede Venstrefolk alle tiders valgsejr. Jeg måtte hoppe på cyklen til Frederiksberg for på TV 2/Lorry at kommentere kommunalvalget, der jo fandt sted samme dag som folketingsvalget.

Den i journalistik så attråværdige ”krog” indløb med de kommunale resultater kort før sendetid: Socialdemokraterne havde fået et flot valg på den københavnske vestegn. Den røde tråd lå lige for: Nok kunne de liberale rulle den blå løber ud for Fogh ved færgen, men på samme valgdag havde S-borgmestrene på vestegnen sejret ved fokus på indvandringens skadevirkninger – modsat Nyrup på Christiansborg.

Den historiske aften i dansk samtidshistorie trænger sig på dagen før kommunalvalget. Hvori består forskellene – og lighederne – mellem kommunalpolitik og landspolitik?

FØRST MENINGSMÅLINGER: Allerede i 2001 så vi det altså - S var blevet er større parti kommunalt (totalt set 32,4 pct.) end nationalt (29,1). I en opsigtsvækkende meningsmåling (Rambøll i Jyllands-Posten lørdag og søndag) står S kommunalt i år til fremgang til 33,4 – altså hver tredje stemme – mens partiet kun står til 25,6 ved folketingsvalg nu.