Debat

Licensmedier leverer ikke varen

Koncentrat af lederen "Pausefisk på TV" om at DR og TV 2 bruger en lang sommer på genudsendelser.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
NETOP NU er det den travleste tid på året for arkiverne på de to landsdækkende TV-stationer. Umådeligt store stakke af gamle programmer bæres i en stadig strøm op fra arkiverne for at blive pudset af til endnu en udsendelse.

Sommeren igennem (og sommeren er lang på DR og TV 2) spises seerne nemlig af med utrolige mængder genudsendelser, medens hovedparten af medarbejderne tilsyneladende er på forlænget sommerferie. (...)

Selv vejrudsigterne skal genudsendes i en ulidelig strøm. Endelig er det åbenbart nødvendigt for at udfylde den såkaldte sendeflade at bringe talrige små annoncer for de kommende timers, dages eller ugers genudsendelser. (...)

Et enkelt blik på programoversigterne for DR og TV 2 er tilstrækkeligt for at indse, at der er tale om en klokkeren sag for Forbrugerombudsmanden:

Hvorfor skal seerne betale for noget, de allerede og måske endog flere gange har betalt for?

Selv vejrudsigterne skal genudsendes i en ulidelig strøm. (...) Hvorfor skal seerne betale for noget, de allerede og måske endog flere gange har betalt for?

Jyllands-Posten
Leder

Forklaringen på den urimelighed er ikke mindst, at politikerne imødekom Danmarks Radios ønske om at investere i mursten i stedet for i programmer.

Derfor rejser det store prestigebyggeri sig nu i Ørestad, og man undrer sig over, hvad det skal bruges til. Især når realiteten er, at egenproduktionen falder, medens antallet af genudsendelser og konservesbras i det hele taget er i hastig vækst.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024