Mange indstillet til priser for graver-journalistik
MEDIER: Stor interesse blandt medier for at indstille til seks branche-priser for den bedste, undersøgende journalistik.
Rasmus Nielsen
Udgiver53 forskellige projekter er indstillet til årets seks FUJ-priser, som uddeles af Foreningen for Undersøgende Journalistik i forbindelse med Journalistforbundets fagfestival 9.-10. november.
Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor 42 projekter blev indstillet. Særligt i tv- og radiokategorierne er der i år blevet indtillet flere projekter end sidste år.
Priserne uddeles i kategorierne radio, tv/film, avis, magasin og bøger, samt i web-kategorien for undersøgende journalistik publiceret på en web-platform.
FUJ-prisen adskiller sig fra andre journalistiske priser ved at fokusere på den journalistiske metode.
Modtagere af FUJ-prisen belønnes først og fremmest for at grave grundigere, mere konsekvent eller mere kreativt end de fleste og for at lægge ny og væsentlig viden frem for offentligheden, oplyser Danske Medier i sit nyhedsbrev.