Når terrorfrygten overdrives vinder terroristerne

Den sang står i Højskolesangbogen, og mange af os kender den. Den er skrevet af O. Arvesen i 1864, og jeg tror, at de fleste af os er enige med ham.

Vi skal ikke så langt hjemmefra, før vi ser en anden slags frihed end den, der er vores, og vi må prise os lykkelige for, at vi har den frihed, vi har.

Værdifuldt kan fortabes
Men alt hvad der er værdifuldt kan fortabes, derfor må vi værne om det. Vi kan fortabe det, fordi det tages fra os, og vi kan fortabe det ved at være ligegyldige over for det værdifulde.

Vi fik demokrati og folkestyre i Danmark for over 150 år siden. kongen gav efter for det pres folket udøvede, og overgangen fra enevælde til folkestyre gennemførtes uden blodsudgydelse.

Privilligeret rejsende
Jeg er så privilligeret, at jeg har haft mulighed for at besøge nogle af de Central- og Østeuropæiske lande, som nu er i færd med at opbygge demokrati og folkestyre.

I foråret var det Bosnien-Herzegovina. I september var det Ukraine, og i morgen går turen til Rumænien.

Det er svært for de spirende demokratier. Det er op ad bakke, men modet, viljen og begejstringen har de. Og bestræbelserne vil lykkes, er jeg sikker på, til gavn for den brede befolkning, men det tager tid.

Hold kæft
Vi har en grundlovssikret ret til at ytre os. Vi kan sige, hvad vi vil, men vi skal selvfølgelig stå til ansvar, for det vi har sagt.

Det er en ret, som er værdifuld og dyrebar. Men en ting som mange glemmer, er, at vi har ikke ytringspligt. Det hørte jeg engang Jens Peter Jensen poientere.

Hvor ville verden se anderledes ud, hvis meget af det, der bliver sagt var usagt – også i konstitueringsforhandlinger efter et kommunevalg.

Og hvor ville mange af os blive lykkelige, hvis der bliver opfundet en formel for at kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft. Patentet ville blive en indbringende forretning, men journalisterne ville få færre historier.

Grundigere kildekritik
På Christiansborg tæller presselogen 120 medlemmer. Og det vi politikere ikke vil fortælle dem, må de selv finde på. Spalterne og sendefladen skal jo fyldes ud.

De kan være irriterende, og ind imellem ville en grundigere kildekritik heller ikke være af vejen. Men hvor er det godt, at vi har en fri og uafhængig presse, som tør sætte fingeren på de ømme punkter. Det er med til at holde et demokrati sundt.

Og vi har også frihed til at spørger os for. Den frihed er der nogen, der benytter sig af i Folketinget. Der stiles et spørgsmål i ny og næ. I det sidste folketingsår blev det til ca. 16.000 spørgsmål, når vi tæller det hele med.

Og det fortsætter. Kvalificerede svar fra ministrene har svært ved at følge med inden for rimelige tidsfrister.

Ingen slipper vel godt fra at begrænse spørgernes udfoldelsesmuligheder, men man kunne måske overveje at lægge loft over spørgernes oplysningsniveau, så må spørgsmålene vel stilne af, når der er fyldt op.

Frihed indført
Vi har frihed til at indføre valgfrihed, og det er gjort på en lang række områder. F.eks. på sundhedsområdet, skoleområdet, ældreplejen, børnepasning o.m.m. Selv skatter og afgifter har vi frihed til at sætte op. Det er en historisk kendsgerning. Men vi har også frihed til at holde dem i ro og endda lempe dem. Det er en ret, som er benyttet, og som mange har nydt godt af.

Vi har religionsfrihed og trosfrihed i Danmark. Det skal vi værne om. Det betyder, at vi må respektere anderledes tænkende og troende. Og vi forventer og kræver, at vi selv nyder den samme respekt fra andre.

Kristendommen trues
Mange frygter, at den frihed truer kristendommen og den evangelisk-lutherske kirke. Den frygt er begrundet, hvis vi ikke er bevidste om de værdier, vi har fundet i kristendommen.

Danmark er et gammelt kristent land. Men det er op til os selv at overvinde blufærdigheden om det, vi tror på, og værne om det vi betragter som værdifuldt. Og gør vi det, er frygten for andre religioners dominans ubegrundet.

Når terrorfrygt er ubegrundet
Verden omkring os er blevet anderledes i det sidste tiår. Terroren stikker sit frygtelige fjæs frem på uforudsigelige steder, og spreder usikkerhed, frygt, rædsel og død.

Vi prøver alle steder på at dæmme op for terroren ved at skærpe sikkerhedsniveauet. Vi skal være påpasselige, og vi må ikke være tossegode og naive. Det er helt utroligt, hvilke ressourcer der bruges verden over i det øjemed.

Men en helt anden frygt lurer. Risikerer vi, at sikkerhedsforanstaltningerne indskrænker vores egen højt besungne frihed? Sker det, har terroristerne vundet det første slag. Derfor synes jeg, det er så nødvendigt, at det trusselsbillede, der tegnes, underkastes en grundig vurdering. Det må være så pålideligt som overhovedet mulig, så vi ikke ser terrortruslen overalt - også der hvor den ikke er.

Højskolen som inspiration
Nogen ser Højskolesangbogen som en anakronisme, men mange af os fra det forrige årtusinde kan fortsat hente inspiration i mange af dens strofer. Derfor slutter jeg, som jeg begyndte:

”Frit at tænke, tale, tro,
synge, hvad vi skue,
frit at lade livet gro
under himlens bue”

Sådan har det været i Danmark i årtier, og sådan skal det blive ved med at være.