Ny dokumentar skildrer Helle Thorning-Schmidts liv i dansk politik
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt vil i løbet af året tone frem på skærmen hos streamingtjenesten Viaplay i en dokumentar, der portrætterer hendes liv i dansk politik og tiden efter.
Sebastian Vidkjær Stone
ResearcherI en ny dokumentar på streamingtjenesten Viaplay skildrer tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt sit liv i dansk politik. Her vil seerne også få et indblik i hendes liv efter valgnederlaget i 2015 og den efterfølgende afsked med dansk politik.
Det oplyser streamingtjenesten i en pressemeddelelse.
Dokumentaren får titlen "Statsministeren Helle Thorning-Schmidt", og ifølge pressemeddelelsen vil den tidligere statsminister fortælle om sine – personlige såvel som politiske – kampe i løbet af sin tid i dansk politik.
I dokumentaren kredses der blandt andet om tilnavnet "Gucci-Helle", som Helle Thorning-Schmidt blev behæftet med under sin tid i dansk politik.
I pressemeddelelsen skriver Viaplay, at Helle Thorning-Schmidt ønsker at give et indblik i sit liv efter tiden på Christiansborg. En tid, der blandt andet har budt på en direktørpost i Red Barnet, bogudgivelse og en optræden i rapstjernen Tessas musikvideo til hyldestsangen om den tidligere statsministers hjemegn, Vestegnen.
Viaplay oplyser at dokumentaren forventes at løbe over skærmen i løbet af 2023.