Ny Lykketoftkasket: Stemmefisker

Lykketoft har kastet enhver faglig stolthed over bord i sit desperate forsøg på at generobre regeringsmagten.

Berlingske

I sin tid som finansminister nød Mogens Lykketoft faglig respekt i sit ministerium. Med en baggrund som økonom var han ikke en minister, man kunne løbe om hjørner med, og selv om embedsmændene formentlig ikke altid var enige i hans politiske prioriteringer, så vidste de, at han om nogen kunne forstå, at man ikke bare kan negligere verdenskonjunkturerne.

I dag må de slå sig på lårene af grin på Slotsholmen. For Lykketoft har kastet enhver faglig stolthed over bord i sit desperate forsøg på at generobre regeringsmagten. I stort opsatte plakater og annoncer toner den »nye« Lykketoft frem med bekymret, landsfaderlig mine og maner til kamp mod den hastigt stigende ledighed.

Inderst inde ved den »gamle« Lykketoft selvfølgelig godt, at det ikke er regeringens skyld, at SAS, TDC og andre virksomheder har måttet vinke farvel til adskillige tusinde medarbejdere. Når hele verdensøkonomien tager et dyk, kan man ikke fornægte fakta og tro på, at danske virksomheder kan lade som om, alt er ved det gamle.(...)

Og hvis en ledighed på 6,2 procent i enden af en international lavkonjunktur virkelig er så stor en katastrofe, så skylder den »nye« Lykketoft os en forklaring på, hvorfor den »gamle« Lykketoft i 1998 gennemførte en pinsepakke, fordi han mente, at arbejdsmarkedet var ved at brænde sammen. Dengang var ledighedsprocenten 6,5 procent, og betydeligt flere var i aktivering, end tilfældet er i dag.