Ny valgkonsulent: Det er lige mig
Henrik Theil
Nicoline Nyholm Miller
Cand. jur.
36 år
Tidligere jobs:
Specialkonsulent i Folketingets Lovsekretariat og Parlamentarisk afdeling
Fuldmægtig hos EU-konsulenten
Fuldmægtig i Udlændigestyrelsen
Indenrigsministeriet har fundet en ny valgkonsulent, der fra 2. juli ifølge stillingsopslaget bliver Danmarks officielle valgekspert og kommer til at stå i spidsen for afholdelse af folketingsvalg.
Med titel af chefkonsulent på valgområdet har Indenrigsministeriet ansat cand. jur. Nicoline Nyholm Miller (36 år), der kommer fra en stilling som specialkonsulent i Folketingets Parlamentariske afdeling.
"Jeg synes, at valgområdet er grundlæggende for demokratiet - og enormt spændende. Det er jo ikke et job, der bliver udbudt hver dag, og jeg vidste, at det lige var mig, da jeg så opslaget," siger Nicoline Nyholm Miller, og forklarer, hvad der er så tillokkende: