Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Pia Olsen Dyhr spiller højt spil
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorAt reservationer over for regeringsdeltagelse ikke bare er et gammelt hippie-synspunkt, ses af, at magtpolitikeren Kristian Thulesen Dahl kun vil have DF i regering i en styrkeposition. Det er en konklusion, DF-formanden har nået ved at studere SF's erfaringer.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget.dk
Håbet om, at SF kan vælge en ny formand i en fredelig proces, svinder, efter den grønne fløj lørdag skærpede tonen og satsede hele puljen på at få kontrol med SF's politiske linje. For der er langt fra bred opbakning i partiet til at fortsætte den hidtidige kurs.
Ved partiets kontaktrådsmøde lørdag satte Pia Olsen Dyhr trumf på og advarede skarpt mod en venstredrejning med ordene: "Jeg synes ikke, at SF skal være Enhedslisten, og hvis det kommer derover, vil jeg ikke føle, at jeg hører til i SF."
Det blev tolket som en trussel om endnu et partiskift, men det var en overfortolkning. Men det var en trussel om helt at stoppe i politik og et klart signal om, at Pia Olsen Dyhr ikke vil indgå kompromiser for at få magten. Hendes allierede og mentor Steen Gade udtrykte sig ligeledes i sjældent uforsonlige vendinger på kontaktrådsmødet.
Rød mod grøn
Denne grønne fløjs offensive stil er et sats på kanten til det hasarderede.
Pia Olsen Dyhr har endnu ikke meldt sit kandidatur, men hun stod med rigtig gode chancer for at tage pokalen, hvis hun havde signaleret politisk rummelighed. Pia Olsen Dyhr er lige nu partiets mest profilerede politiker og har kørt overbevisende som minister. Havde hun gjort formandsvalget til et spørgsmål om politisk erfaring, driftsikkerhed og gennemslagskraft i medierne, havde hun haft alle chancer for at vinde.