Fakta
Nyhedsmediernes dækning af valget til Europa-Parlamentet 2004.
Undersøgelsen er lavet af professor ved Syddansk Universitet Anker Brink Lund og adjunkt Mark Ørsten fra Roskilde Universitetscenter med finansiering fra Europa-Parlamentet og Nævnet vedrørende EU-oplysning.
I alt ni medier optræder i analysen, der strækker sig i fire uger fra den 17. maj til valgdagen den 13. juni. De analyserede medier er: B.T., Ekstra Bladet, Politiken, Berlingske Tidende, Morgenavisen Jyllands-Posten, Ritzaus Bureau, TV-Avisen kl. 21:00, Nyhederne på TV 2 kl. 19:00 samt Deadline på DR2. I forhold til tidligere danske studier er der tale om den hidtidigt mest omfattende analyse.
Kilde: Modinet
Sommerens valgkamp til Europa-Parlamentet kom først for alvor på nyhedsmediernes dagsorden i ugen op til selve valgdagen. Da valgkampen først rullede i medierne, var det Politiken, som klart prioriterede valget højest, mens store aviser som Berlingske Tidende og Jyllands-Posten gav EP-valget en yderst begrænset dækning.
Sådan lyder to af hovedkonklusionerne fra en netop offentliggjort analyse om nyhedsmediernes dækning af Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004.
Politiken gik forrest
Det er velkendt, at opmærksomheden omkring Europa-Parlamentsvalg ligger på et meget lille sted. Med en stemmeprocent på 47,85 pct. ved forsommerens valg har befolkningen sendt et klart signal om, at parlamentets arbejde stadig ikke appellerer til den brede offentlighed.
Det samme gælder mediernes dækning af valget, som nu reelt begrænser sig til ugen op til valgdagen. En udvikling der begyndte med valgkampen i 1989, men nu ser ud til at have bidt sig fast. Den danske presse vurderer simpelthen, at valget ikke har den tilstrækkelige nyhedsværdi.