Røde partiledere kæmper om København
STORKREDSPORTRÆT: Hovedstaden er rig på røde vælgere, og dem forsøger fire partiledere at bejle til. Blandt de borgerlige partier nærmer Liberal Alliance sig Venstre, mens Dansk Folkeparti kan blive størst.
Morten Øyen
RedaktørAntal opstillingskredse: 12
Antal vælgere 2011: 498.350
Valgdeltagelse 2011: 86,4
Befolkningstal pr. 1/4 2015: 743 564
Antal mandater i seneste Risbjerg-snit: 20
Antal mandater i alt i 2011: 19
Opstillingskredse og antal vælgere 2011
Østerbro-kredsen: 51.793
Sundbyvester-kredsen: 41.247
Indre By-kredsen: 39.278
Sundbyøster-kredsen: 37.224
Nørrebro-kredsen: 52.623
Utterslev-kredsen: 34.581
Brønshøj-kredsen: 53.394
Valby-kredsen: 34.084
Vesterbro-kredsen: 40.637
Falkoner-kredsen: 36.937
Slotskredsen: 36.509
Tårnby-kredsen: 40.043
Topscorere 2011
Johanne Schmidt-Nielsen (EL): 47.002 stemmer
Helle Thorning-Schmidt (S): 33.564 stemmer
Søren Pind (V): 15.101 stemmer
Manu Sareen (R): 14.505 stemmer
Villy Søvndal (SF): 12.954 stemmer
Valgresultatet i 2011
S: 18,9%
R: 16,7%
K: 5,5%
SF: 12,4%
LA: 5,8%
KD: 0,3%
DF: 8,4%
V: 15,2%
EL: 16,6%
Andre: 0,1%
Danmarks hovedstad byder på et væld af partiledere ved folketingsvalget.
Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), SF's formand Pia Olsen Dyhr, Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen og Alternativets poltiske leder Uffe Elbæk står på stemmesedlen i Københavns Storkreds.
Alle i håb om at få fat i nogle af de mange røde storbyvælgere. Dem er der så mange af, at Enhedslisten ved 2011-valget hentede næsten halvdelen af alle sine stemmer på landsplan i København. Og her blev det tredjestørste parti – kun overgået af Socialdemokraterne og marginalt slået af Radikale.