SF: Anne Baastrup - Vil vi acceptere omsorgssvigt af børn i bytte for skattelettelser

Dokumentation
SF: Vil vi acceptere omsorgssvigt af børn i bytte for skattelettelser? Nye tal viser at i 59 kommuner har socialrådgiverne løbende mellem 40 og 60 sager. SF mener, hver socialrådgiver højst skal have 30 - 35 sager. Af: Anne Baastrup, MF, SF s socialordfører "En række sager om misbrug eller mishandling af børn viser, hvad der sker, når sagsbehandlere har for meget om ørerne til at gøre deres arbejde godt nok. Når papirbunkerne vokser, stiger risikoen for, at der ikke i tide bliver givet hjælp til børn, som mistrives, som bliver udsat for vold eller som bliver misbrugt seksuelt . Samtidig har et stigende antal socialrådgivere alt for mange sygedage eller går helt ned med stress. Derfor kan "tunge" børnesager risikere at havne på forskellige socialrådgiveres skriveborde, før der bliver grebet ind. Den manglende kontinuitet i kommunernes socialforvaltninger gavner på ingen måde de udsatte børn", siger Anne Baastrup, SF s socialordfører, MF. "I bund og grund er det jo positivt, at pædagoger, lærere og alle vi andre er blevet mere opmærksomme på børn, som mistrives. Men det hjælper jo ikke en pind, hvis mistanker og anmelder ligger på et kommunalt skrivebord og samler støv, mens børnene lider", siger SF s Anne Baastrup. "Man kan frygte flere "Tøndersager" i de kommende år, hvis kommunerne ikke får økonomisk chance for at prioritere de børn, der er udsat for massive omsorgssvigt. Tidligere delte amt og kommune udgifterne til disse anbringelser, men nu skal kommunerne betale det hele - først efter udgifter på ca 800.000 kr. går staten ind med delvis refusion. Det betyder, at flere kommuner tæller længe på knapperne, før de griber til dyre løsninger som at anbringe truede børn uden for hjemmet. Resultatet af denne tøven er endnu et svigt over for det udsatte barn, der burde kunne regne med kommunens hjælp i tilfælde af misbrug eller omsorgssvigt. Finansministerens hårde kurs overfor kommunerne betyder reelt, at omsorgssvigt af børn accepteres i bytte for skattelettelser", slutter Anne Baastrup, SF. SF anbefaler : * Refusion fra staten skal ske på et langt tidligere tidspunkt * Der afsættes de nødvendige midler, så barnets tarv kommer i centrum! * Antallet af børnesager hos den enkelte sagsbehandler begrænses til max 30-35 _________________________________________________________________ http://www.sf.dk/index.php?article=15252 --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024