Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
SF-formanden vandt sine slag
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorDet er ikke en begravelsesforretning, hun præsiderer over.Enhedslisten har med sin mere pragmatiske linje besat en del af SF's klassiske position. Men til gengæld er der blevet et stort rum på den anden side, hvor Social-demokraterne er gået solidt til højre. SF's politiske rum har ændret sig, men er ikke blevet mindre.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget.dk
Selvom SF er skamskudt, flosset og halveret, er partiet ikke på vej til at følge partier som DKP og CD ud på historiens mødding. SF har med Pia Olsen Dyhr fået en formand med tilstrækkelig råstyrke og kompetence til at holde partiet flydende, selvom europaparlamentsvalget kan betyde et nyt tilbageslag for SF.
Den nye formands udgangspunkt er så udpræget SF's grønne, EU-positive fløj, men hendes landsmødetale og markeringer i Folketingets spørgetime ugen op til landsmødet tyder på, at hun er parat til at rykke sig ind mod partiets midte.
Størstedelen af Pia Olsen Dyhrs tale på landsmødet i Kolding koncentrerede sig således om klassisk fordelingspolitiske emner med appel til partiets centrum og røde fløj. Den politisk mere samlende stil er taktisk nødvendig i SF's pressede situation, men er ikke kun taktik. For Pia Olsen Dyhr lægger helt reelt vægt på fordelingspolitikken, og hun har åbent fortalt om, hvordan hendes egen opvækst i et belastet område med en alkoholisk far har givet hende et stærkt incitament til at tage fat i ulighed og social udstødning.
Lussinger uddelt
De største slagsmål på landsmødet kom kendetegnende nok om den nyere partihistorie, nærmere bestemt partiets exit fra regeringen. Her insisterede Pia Olsen Dyhr på at få givet en lussing til de oprørske partifæller, der ikke uden videre rettede ind på folketingsgruppens skæbnesvangre nattemøde, selvom et snævert flertal i landsledelsen havde besluttet at følge regeringens linje i Goldman Sachs-striden.