SF: Pernille Vigsø Bagge - Region Nordjyllands budget for 2008 spænder buen for hårdt

Dokumentation
SF: Region Nordjyllands budget for 2008 spænder buen for hårdt! Den borgerlige regering forlanger konstant, at offentligt ansatte skal løbe hurtigere og hurtigere. Man siger åbent, at effektiviseringer og produktivitet er vigtigere end menneskelig omsorg og livsglæde. Af: Pernille Vigsø Bagge Mere overraskende er det, at den socialdemokratisk ledede Region Nordjylland også fortsætter med at bruge pisken som redskab overfor sine medarbejdere, der tvinges til at løbe hurtigere og hurtigere. Samtidig med at man fører sig frem ved at love frugtordninger, så forlanger man at medarbejderne selv indtjener et betydeligt større millionbeløb ved at være mere effektive og løbe stærkere. 2 procent mere arbejde for de samme penge forlanger regeringen, 0,6 procent forlanger regionen. År efter år bliver skruen strammet, og selvfølgelig springer elastikken for flere og flere. Resultatet kan aflæses direkte i statistikkerne for sygefravær. Alene sygeplejerskerne havde i 2006 cirka 38.000 flere sygedage end året før. De tilsammen over 400.000 sygedage kostede i alt 683 millioner kroner, viser udregninger fra DSR. Og fraværet er endnu højere blandt social- og sundhedspersonale, rengøringsassistenter og køkkenpersonale. For få dage siden viste tal fra AE-Rådet, at der er flere på sygedagpenge end ledige. De tal bør medføre en helt anden politik. Når såvel regering som regionsråd fortsætter med at kræve mere og mere af de samme stressede medarbejdere, så giver det endnu flere sygedage. SF vil hellere satse på at fastholde nuværende medarbejdere via seniorordninger og fleksjob. Vi vil ansætte flere og ikke færre til at give borgerne service og omsorg. _________________________________________________________________ http://www.sf.dk/index.php?article=15007 --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024