Smag på det nye Danmarkskort

Københavnerne har aldrig før kunnet stemme på Ritt, der har været opstillet til Folketinget på Fyn og i Roskilde Amt, og nu er hun i fuld sving med en langstrakt valgkamp, hvor hun siger alle de strategisk rigtige ting.

Rasmus Nielsen
Altingets redaktør

UDEN EU-FOLKEAFAFSTEMNING kan efterårets kommunalvalg for en gangs skyld få vælgernes opmærksomhed for sig selv. Valget den 15. november bliver særligt spændende i år, fordi der skal vælges politikere til de 98 nye byråd og de 5 nye regionsråd. Set landspolitisk hér indenfor murene får de to modsætninger i dansk politik, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre, en hovedrolle at spille.

Inden vi ser på prognoser og navne, må jeg lige lege sprogæstet – for 65 af de 98 kommuner får nyt navn. ”Det har ikke været en vanskelig opgave, for de fleste kommuner er jo selv hoppet op i døbefonten”, som indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med blik for evigheden udtrykker det. De fleste steder er det fortsat den store by i kommunen, der lægger navn til rådhus, brevpapir og hjemmeside.

Jeg ved ikke, hvordan Deres sprogløg smager på det nye Danmarkskort, men jeg nyder klangbunden i naturnavne som ”Gribskov”, ”Egedal”, ”Rudersdal”, ”Odsherred”, ”Guldborgsund” og ”Jammerbugt”. Derimod er der en lang bismag ved sammensatte navne som ”Frederiksværk-Hundested”, Faaborg-Midtfyn” og ”Ikast-Brande”, for slet ikke at tale om ”Ringkøbing-Skjern” og ”Brønderslev-Dronninglund”.

DEN ANERKENDTE VALGFORSKER, professor Søren Risbjerg Thomsen, Aarhus, har for netavisen Altinget.dk lavet de første prognoser for kommunal- og regionsvalget. Det er en indviklet affære, for mange lokale forhold og afvigende flertalsmuligheder spiller ind – alligevel kan vi tale om en tendens. Risbjerg ved fra årelange studier eksempelvis, at partiernes landspolitiske styrke præger de lokale valg med halv kraft, og at et parti, der sidste gang fik ny borgmester, normalt denne gang vil få en fordel.