Snit af målinger: Liberal Alliance næsten halveret
RISBJERGSNITTET: Nedturen fortsætter for Liberal Alliance, der for første gang siden 2014 er mindre end Konservative i snittet af meningsmålinger. Venstre er på højeste niveau i hele valgperioden.
Morten Øyen
RedaktørMed Dansk Folkeparti og for første gang Nye Borgerlige i valgkamp til Folketinget, så skal udlændingedagsordenen nok komme til at fylde meget.
Kasper Møller Hansen
Valgforsker og professor, Københavns Universitet
Vælgerne siver væk fra Liberal Alliance, der nu næsten er halveret siden folketingsvalget i 2015.
Professor i statskundskab og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet laver hver måned et kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålingerne for Altinget.
Gennemsnittet er lavet på baggrund af en formel udregnet af professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet og er et kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Gallup/Berlingske, Voxmeter/Ritzau, YouGov/MetroExpress, Altinget/Nordstat, Greens/Børsen og Epinion/DR.
Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med at det op til et valg ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger.
Det viser det kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger, som professor Kasper Møller Hansen laver hver måned for Altinget.
Ved valget fik Liberal Alliance opbakning fra 7,5 procent af vælgerne, hvilket udløste 13 mandater i Folketinget. I snittet af meningsmålinger er partiet faldet til 4,2 procent og 7 mandater.