Troels Lund varsler nyt folkeskoleudspil
Marie Dissing Sandahl
"Vi er i en situation, hvor 40 til 50 procent af unge med anden etnisk baggrund end dansk forlader folkeskolen uden at have basale færdigheder til at komme videre i deres liv. Det er et meget stort problem, som jeg får ondt i maven af at tænke på. Det hverken kan eller vil jeg finde mig i," siger han i et interview med Altinget.dk.
Ministeren lover i løbet af 14 dage at være klar med en model for, hvad han mener er nødvendigt at gøre for de mange unge med anden etnisk baggrund end dansk, som forlader folkeskolen uden reelt at have grundlæggende kompetencer. Et tal, som er tre gange så højt som andelen af danske elever, forklarer ministeren.
"Menneskeligt er det en enorm tragedie, fordi vi i bund og grund skaber et nyt proletariat, som har svært ved at få fodfæste og dermed også finde ud af, hvad det danske samfund går ud på. Derudover er det et kæmpe samfundsøkonomisk spild, hvor vi også får skabt store udfordringer for os selv i forhold til 50 og 95 procents-målsætningerne," siger han.
Ministerens model kommer som respons på de resultater, som PISA-E-undersøgelsen (den del af PISA-undersøgelsen, som handler om børn med anden etnisk baggrund end dansk, red.) kortlægger. Resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort den 1. april, erfarer Altinget.dk.
Menneskeligt er det en enorm tragedie, fordi vi i bund og grund skaber et nyt proletariat, som har svært ved at få fodfæste og dermed også finde ud af, hvad det danske samfund går ud på. Derudover er det et kæmpe samfundsøkonomisk spild, hvor vi også for skabt store udfordringer for os selv i forhold til 50 og 95 procents-målsætningerne.
Troels Lund Poulsen (V)
Undervisningsminister
Umiddelbar reaktion
Regeringens folkeskoleudspil vil med sin nye model for indskoling, læseløftet og en seks-timers-skoledag kombineret med ghettoudspillet dæmme op for problemet på den lange bane, men resultaterne af undersøgelsen er så alvorlige, at en umiddelbar reaktion er nødvendig, mener Troels Lund Poulsen.
"Hvis det var en hvilken som helst anden virksomhed, hvor 40 til 50 procent af produkterne havde udfordringer, når de forlod fabrikken, så ville der blive gjort noget," siger han.
Læs hele interviewet med undervisningsminister Troels Lund Poulsen her. (Kræver abonnement på Altinget | Uddannelse).