Unge flittige og positive EU-vælgere

59% af de danske stemmeberettigede unge på de gymnasiale uddannelser stemte ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 mod kun 47,8% af alle danske vælgere. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse.

Mange af de unge er altså tilsyneladande afklarede i deres forhold til EU, og EU-modstanderne er i klart undertal. Bare 14% af de unge havde en ’negativ’ eller ’meget negativ’ opfattelse af det europæiske samarbejde.

Troels Jeppesen
Stud. mag.
Fakta
Undersøgelsen: Unges viden om og holdninger til EU er en spørgeskema-
undersøgelse foretaget blandt elever på ungdomsuddannelser over hele landet.

521 3.g-elever fra tekniske skoler, gymnasier og handelsskoler på 23 uddannelsesinstitutioner deltog i undersøgelsen, som blev gennemført i november/december 2004.

Der blev blandt andet spurgt til de unges identitet, holdning til EU og medievaner. Undersøgelsen indholdt også en 'EU-quiz', bestående af otte spørgsmål om forfatningstraktaten, EU’s institutioner og historie.


Kilde: Troels Jeppesen
Af Troels Jeppesen
Stud. mag., Europastudier, Aarhus Universitet
Praktikant hos Europa-Parlamentet i København

Danske unge deltog i stor stil ved Europa-Parlamentsvalget i juni 2004, og de besidder en stor viden om EU. Det viser en undersøgelse af unges viden om og forhold til EU foretaget blandt 521 elever på de danske ungdomsuddannelser. Undersøgelsen viser også, at de unge overvejende er positive overfor det europæiske samarbejde.

Der har været afholdt direkte valg til Europa-Parlamentet siden 1979. Valgdeltagelsen til EP-valget i Danmark var dengang 47,8%. Siden da har stemmeprocenten til de europæiske valg været kronisk lav, og sidste års EP-valg var ingen undtagelse. Ved EP-valget den 13. juni 2004 var der under halvdelen af danskerne, som trodsede EM i fodbold og søndagssommervarme for at sætte deres kryds ved en af de danske kandidater til Europa-Parlamentet.

Danske unge efterlader håb om, at man i fremtiden kan bryde med den lave valgdeltagelse til Europa-Parlamentsvalgene. 59% af de danske stemmeberettigede unge på de gymnasiale uddannelser mødte op på valgstederne den varme juni-dag og deltog i den europæiske valghandling.

Dokumentation

De otte EU-quizspørgsmål

1. Hvor mange lande er medlem af EU?
 15
 20
 25

2. Hvor mange danske medlemmer sidder i Europa-Parlamentet?
 13
 14
 16

3. Hvilket ansvarsområde får den kommende danske kommissær?

4. Hvornår blev der første gang afholdt direkte valg til Europa-Parlamentet?
 1974
 1975
 1979

5. Hvad var navnet på den franske statsmand, der i 1980erne, som kommissionsformand, skabte fornyet dynamik i EU-samarbejdet?
 Francois Mitterrand
 Jacques Delors
 Charles de Gaulle

6. Hvornår stemte danskerne ’nej’ ved en folkeafsteming om Maastrichttraktaten?
 1983
 1992
 1999

7. Med den nye forfatningstraktat får EU en:
 Forsvarsminister
 Udenrigsminister
 Indenrigsminister

8. Ifølge forfatningstraktaten er det maksimale antal tilladte medlemmer i Europa-Parlamentet:
 750
 732
 626

Svar:
1: 25
2: 14
3: Landbrug
4: 1979
5: Jaques Delors
6: 1992
7: Udenrigsminister
8: 750


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024