Journalist, 33 år. Journalist på Altinget | Christiansborg fra 2006, redaktør af Altinget | Fødevarer 2006-2008, Altinget | Energi & Klima 2008-2009 og siden 2009 Altinget | Skat.
Niels Th. Dahl er uddannet cand. theol. fra Københavns Universitet med studieophold ved Yale University, USA.
Tidligere beskæftiget som analytiker i Gunbak PA og Gunbak Strategy og som freelance-journalist på Kristeligt Dagblad og kristendom.dk.
Forfatter til biografien "Kristian - Kronprinsen" om Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, der udkom i august 2009.
V i fare for kommunallussing i november
Niels Th. Dahl
JournalistDet var en træt, svedende og ikke videre veloplagt statsminister, der på Christiansborg på aftenen for Europa-Parlamentsvalget i juni i år desperat forsøgte at udlægge Venstres tilbagegang ved det europæiske valg som en sejr for sit parti.
Manøvren lykkedes dog ikke rigtigt. Og efterhånden som Lars Løkke Rasmussens andet valg - nemlig kommunalvalget den 17. november - nærmer sig, tyder mere og mere på, at han godt kan forberede sig på endnu engang at skulle lægge jakken og forklare, hvorfor resultatet ikke blev lige så godt, som han havde håbet.
Det store regeringsparti står nemlig med både et dårligt udgangspunkt og uheldige konjunkturer forud for kommunalvalget, mens Socialdemokraterne til gengæld har rigtig gode chancer for at få opfyldt sine målsætninger ved valget. Det er der flere forskellige forklaringer på.