Debat

Værnepligt - troværdighed på spil

Koncentrat af lederen "Troværdighed på spil" i Jyllands-Posten 20. juli 2003 om uudnyttet dansk værnepligt.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
DET ER BÅDE overraskende og uholdbare tilstande, som Jyllands-Posten i en række artikler har afsløret omkring den værnepligt, der altid har været det danske forsvars bærende og demokratiske element.

Tilstande, som bidrager til, at forsvaret mister sin troværdighed, hvis der ikke snarest træffes bæredygtige beslutninger for fremtiden.

Det overraskende består i, at værnschefer næsten fra den ene dag til den anden må erkende, at de ikke kan beskæftige de værnepligtige, som de har truffet aftale om indkaldelse med. Søværnet har betydelige vanskeligheder med at opfylde de uddannelsesmæssige forpligtelser over for de indkaldte, og flyvevåbnet har meddelt, at man i en længere periode er nødt til at suspendere alle aftaler om værnepligt.

Man erkender, at de værnepligtige ikke kan være tjent med denne betydelige spildtid, som hærens værnepligtige heller ikke er ubekendte med.

Det er yderst betænkeligt, at værnepligten som et fait accompli nærmest sættes ud af kraft i flere værn på en måde, hvor de politisk ansvarlige tilsyneladende er sat uden for indflydelse på det.

Det er et forhold, som forsvarsministeren snarest muligt må tage sig af, da det rejser tvivl om det forsvarlige i de nuværende ledelsesforhold. (...)

Her og nu er det mest realistiske nok at nedsætte værnepligten generelt til seks måneder, men samtidig også på en eller anden måde at præmiere de unge, som udtages, enten økonomisk eller uddannelsesmæssigt. Som lighedsbegrebet har fortonet sig, ville det være på sin plads med en form for kompensation.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Svend Aage Jensby

Fhv. forsvarsminister (V), fhv. MF, fhv. politimester, Hobro
cand.jur. (Aarhus Uni. 1967)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024