VK kæler for DF

Regeringer styrer i kraft af alliancer.

Hvor vigtig en pointe det er, ser vi i de seneste meningsmålinger, hvor Venstre er gået tilbage, men alliancepartnerne, de Konservative og Dansk Folkeparti, frem. Så det regerende flertal vil beholde magten.

Finanslovsafslutningen umiddelbart før Venstres landsmøde i weekenden var et interessant eksempel på nye alliancebygninger. Venstre fik de Radikale med på flere centrale forlig sammen med Dansk Folkeparti, mest markant det store trafikforlig.

Socialdemokraterne blev afskåret og anbragt på sidelinjen. Lykketoft brokkede sig, men måske har den store strateg ikke så meget imod det. (...)

Foghs omsorg har sikret, at DF stadig står godt i meningsmålingerne.

B.T.
Leder

Derimod er det tydeligt, at Anders Fogh Rasmussen gerne vil behandle sin alliancepartner, Dansk Folkeparti, godt. Dansk Folkeparti har fået lov at spille en synlig nøglerolle og fået opfyldt mærkesager som ældrecheck, mere politi og dødshospitaler (hospicer).

Måske vigtigere endnu fik Dansk Folkeparti lov at barbere kraftigt i regeringens forslag om dagpengebesparelser, så indgrebet bliver en brøkdel af det oprindelige, og Dansk Folkeparti får æren for at have sikret specielt de dårligst stillede, som slet ikke bliver berørt. Det styrker DFs nye image som en slags »gammel-socialdemokratisk« parti.

Der er ingen tvivl om, at Fogh er optaget af, at Dansk Folkeparti skal blive belønnet vælgermæssigt for samarbejdet. Som protestparti stod Dansk Folkeparti i fare for at miste tilslutning, når udlændingepolitikken stort set var gennemført og partiet forvandlet til »ansvarligt« Christiansborg-parti. Men Foghs omsorg har sikret, at DF stadig står godt i meningsmålingerne. (...)

Nu går de Radikale i forlig med regeringen uden om Lykketoft. Det kan være en slags tak for sidst, men det kan også være strategisk spekulation i alliancer. Socialdemokraterne har vundet på deres samarbejdslinje over for regeringen og er nu i flere målinger atter det største parti.

Men de Radikale går også stærkt frem.

De Radikale kan i dag bedre samle op på den tredjedel af de borgerlige vælgere, der er utilfredse med udlændingepolitik og Irak-krig og det tætte samarbejde med DF. Finanslovsforliget, der viser de Radikale som et operativt borgerligt parti, gør det sandsynligvis ekstra tiltrækkende for borgerlige vælgere.

»Splittelsen« mellem Socialdemokraterne og de Radikale styrker i virkeligheden muligheden for, at de to partier samlet set får styrke nok til at danne regering efter næste valg.

Resten af folketingsperioden vil se endnu flere eksempler på de opbygninger og styrkelser af alliancer, der afgør valget.