Trine Pertou Mach
svarer
Lars Løkke Rasmussen

Trine Pertou Mach (EL) spørger udenrigsministeren, Lars Løkke Rasmussen, om Strategiske neksus indsatser

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 191, Spørgsmål 62
På § 06.39.03.13 Strategiske neksus indsatser var der på finansloven for 2024 afsat 275 mio. kr., ligesom der var foretaget fremskrivning med samme beløb for hvert af de følgende tre år. På forslaget til finanslov for 2025 er der afsat 175 mio. kr., og der synes ikke at være lagt op til bevilling på kontoen de følgende år. Vil ministeren redegøre for baggrunden for denne nedskæring og tilsyneladende udfasning?

Svar fra tirsdag den 1. oktober 2024
Danmark arbejder for at koble vores humanitære indsatser med den langsigtede udviklingsbistand. Det gør vi bl.a. ved at styrke befolkningers modstandsdygtighed og evne til selvforsørgelse i klimasårbare og humanitære kontekster. Det går på tværs af en række indsatser under udviklingsbistanden.

På finanslovsforslaget for 2025 er der foretaget en fokusering af budgetteringen under konto §06.39.03.13, idet nogle neksusindsatser i højere grad vil blive prioriteret inden for det bilaterale udviklingssamarbejde. Denne omprioritering af midler sker også i erkendelse af, at vi ikke nødvendigvis får bedre resultater ved at lave separate budgetlinjer og –aftaler, men snarere når vi laver sammenkobling mellem humanitære indsatser og klimarelaterede udfordringer i vores langsigtede bilaterale udviklingssamarbejder.

Det forventer vi eksempelvis som en del af vores kommende udviklingsengagement i Etiopien, hvor klimaforandringerne forstærker ustabilitet og humanitære kriser i landet. Et af prioritetsområderne i vores samarbejde er således indsatser målrettet internt fordrevne og flygtninges modstandskraft og tilpasning til klimaforandringerne.

Web: UM.dk 1/2 Verden udfordres desværre fortsat af store humanitære behov som følge af bl.a. krige og væbnede konflikter, klimaforandringer, og økonomisk ustabilitet. Derfor fastholder vi samtidig et markant bidrag til akutte og langvarige kriser.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024