Forfatter bag ’Da Danmark fik vinger’: Naturligt at samle vindmølleforeninger

Danmarks Vindmølleforening er ejerne, Vindindustrien er producenterne. Men når weekenden er ovre, kan det være et overstået kapitel i dansk energihistorie.

For med generalforsamlingen i Danmarks Vindmølleforening lørdag bliver det afgjort, om de to foreninger fremadrettet skal være én.

Og spørger man energihistorikeren og forfatteren til bogen om Danmarks vindmøllehistorie ’Da Danmark fik vinger’, Flemming Petersen, så er der god ræson i en sammenlægning.

Tiderne er nemlig ikke længere, hvad de har været.

Jeg tror, alle parter har et udmærket blik for, at den lokale forankring er ikke, hvad den har været.

Flemming Petersen
Historiker og forfatter til 'Da Danmark fik vinger'

”Vindmølleejerne i dag er ikke de samme mennesker, som startede foreningen. Dengang var det en broget flok af skolelærere, folk med lidt penge på bankbogen, landmænd, teknisk interesserede og unge, som brændte for alternativ energi. Men i dag koster en vindmølle typisk 30 millioner kroner at købe. Det har almindelige mennesker ikke råd til,” siger Flemming Petersen.

Derfor er ejerne – medlemmerne i Vindmølleforeningen – også en anden type end de klassiske andelshavere og medlemmer af vindmøllelaug, som det startede med.

Orker det ikke
De, som bygger vindmøller i dag, er ”udviklere” eller såkaldte ”developere”, der har tjek på VVM-godkendelser, ansøgninger til kommunen, millioner til finansiering og kampe med naboer.

”Det er der ikke ret mange privatpersoner, der orker,” konstaterer Flemming Petersen.

Han fortæller, at ikke alene er privatpersonerne skiftet ud med selskaber. Selskaberne har også en vis størrelse. Og derfor er de også ofte medlem af Vindmølleindustrien. Altså har mange af medlemmerne af Danmarks Vindmølleforening allerede et medlemskab hos Vindmølleindustrien.