Udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen har altid været et populistisk luftkastel

Embedsmændene udfører de opgaver, politikerne giver dem, og kravene til embedsværket bliver hele tiden skruet op, fordi rækken af ting, der skal overvåges, undersøges og tilføjes ny lovgivning synes uendelig.

Det virker som en motor, der hele tiden tilføjes nye hestekræfter, ikke mindst fordi de mange enkeltsager, hvor der kræves handling, er gode at profilere sig på som politiker. Og ingen har åbenbart stoppet vanviddet, selvom skiftende regeringer i en uendelighed har talt om færre regler og mindre bureaukrati.

Afbureaukratiseringen fik et helt afsnit i regeringsgrundlaget, da SVM-regeringen tiltrådte for snart to år siden. Men alt er, som det plejer. I 2023, regeringens første hele år, blev der vedtaget omkring 200 nye love, som er på niveau med de seneste efterhånden mange år.

Det er altid nemmere at lægge til end at skære fra. Det ved alle, og i det politiske system, hvor det er interesseorganisationer, der varetager stort set alle særinteresser, er det ekstra svært.

Tanken om at flytte statslige arbejdspladser til provinsen for at give alle i Danmark lige muligheder er smuk.

Poul Madsen

Den politiske mani med at lægge oveni blev tydeligt dokumenteret af Kommunernes Landsforening, da de i starten af året fremlagde en rapport, der kortlagde hvordan skiftende flertal i folketinget igennem de seneste fem år har indført nye administrative opgaver i staten for to milliarder kroner oveni de mange milliarder, der i forvejen bruges.

Naturligvis er kommunerne på en mission med kortlægningen, eftersom de føler, at de bliver skåret helt ind til benet, men beløbet er tankevækkende højt, og det er svært at være uenig med KL's formand Martin Damm i, at "det summer op til rigtig mange penge, som vi jo kunne have brugt på velfærd i stedet for."

Det er i denne virkelighed statsadministrationens chefer har skullet skære godt 1.000 stillinger. Opgaverne er de samme eller flere, derfor har de været nødt til at tænke, hvem kan vi bedst undvære?

Derfor ryger der 750 stillinger i provinsen og kun lige omkring 300 i København.

Og så er vi tilbage ved politikerne.

Tanken om at flytte statslige arbejdspladser til provinsen for at give alle i Danmark lige muligheder er smuk, og i nogen tilfælde giver det også udmærket mening – for eksempel på skatteområdet. Man kan lige så godt inddrive moms i Herning og kontrollere registrering og beskatning af motorkøretøjer i Odense.

Men på andre områder har man bare flyttet arbejdspladser, fordi man skulle, og ikke fordi det gav mening. Hvorfor skulle sprognævnet for eksempel til Bogense?

Man kan ikke tvinge læger, studerende og højt kvalificerede specialister derhen, hvor det ser bedst ud i en politisk kampagne.

Poul Madsen

Nu ruller embedsmændene administrativt en del af politikernes fejltagelser tilbage, fordi der skal spares, og det udstiller, hvor politisk populistisk udflytningen var.

Tænk nu, hvis politikerne, i stedet for populistisk at have brugt de statslige arbejdspladser i deres propaganda, reelt have sikret det, der skal til, for at give lige muligheder overalt i Danmark.

Man kan ikke tvinge læger, studerende og højt kvalificerede specialister derhen, hvor det ser bedst ud i en politisk kampagne. Men man kan gøre det så attraktivt at arbejde og studere i provinsen, at folk selv søger derhen.

Tænk nu hvis lønnen var bedre, der var mere uddannelse og forskning knyttet til jobbene, og man aktivt udviklede infrastrukturen med tog og busser.

Det ville gøre en forskel.