Uddannelsesleder i folkekirken: Vi er henvist til at forfine det bedste ved folkekirken

I sit oplæg til en debatrække om folkekirken 2024 i anledning af det tilstundende menighedsrådsvalg vælger Altinget at tage et problemorienteret afsæt.

Jeg vil vælge et andet og indledningsvis hæfte mig ved, at den danske folkekirke har det største medlemstal af alle kirker i verden (hvor der hersker religionsfrihed). Der er selvfølgelig meget at lære og forbedre, når det handler om den danske folkekirke.

Det er bare vanskeligt at se, hvor man skal vende sig hen for at finde det gode eksempel til efterfølgelse i en gennemgribende omkalfatring. Så måske er vi henvist på at forfine det bedste ved den folkekirke, vi har?

Og hvad er så det? Jeg vil nævne fire ting – fortsæt selv gerne rækken. Fire fantastiske ting ved folkekirken er, at den er fuld af kristendom, at den er bred, at den er lokal og at den er langsom.

Folkekirken holder sekterisme i skak

Folkekirken er fuld af forkyndelse af og undervisning i kristendom. Det er der mange, der er nysgerrige på. Hvad er det dog for en tro, der har formet vores kultur og vores tanker langt mere, end vi tror – om jeg så må sige.

Den nysgerrighed skal imødekommes endnu bedre end nu. Med bibelskole, studiekredse, kristendom for børn, voksne, glade og kede. Og med gudstjenester for dem, der er til den slags. Kristendommen er spændende, og for nogle af os fortæller den om vejen, sandheden og livet.

Folkekirken er Danmarks største og bredeste forening. Tænk, at der i vores land findes et trossamfund, som samtidig er så divers på meninger. At der i polaritetens og ekko-kamrenes tid faktisk findes et sted, hvor jeg holder ud at høre sammen med en minoritet, der synes at homoseksualitet er en vederstyggelighed, og at kvindelige præster en dyb misforståelse. Det er svært, men det holder sekterisme i skak i et samfund.

Folkekirken er lokal. Gode lokale mennesker har ansvaret for den, og de er amatører. ”Amatør” kommer af ”at elske,” og det er et vigtigt udgangspunkt – om end alt ikke er gjort med det. Men det er alt heller ikke med professionalisme.

Folkekirken er en lokal bygning med historie og prægnans, og folkekirken er lokale præster og ansatte, som sikrer konkrete relationer og nærhed og skaber forbindelse til andre lokale institutioner. Særlig vigtigt, hvor det lokale sikrer samtaler, for det er i det lokale, vi konkret møder de andre. Også de andres tro.