Lektorer: Lovforslag vil svække demokratiet på universiteterne

I lyset af det nylige lovforslag fra 10. april 2024, der søger at forenkle processen for udpegning af eksterne medlemmer til universitetsbestyrelser, er det nødvendigt at rejse en alvorlig indsigelse.

Selvom vi overordnet tilslutter os en forenkling som princip, er det vigtigt at slå fast, at ikke alle forenklinger er fordelagtige, især når de risikerer at underminere universiteters autonomi og den akademiske frihed.

Det aktuelle lovforslag synes at skubbe i retning af en mere centraliseret og politisk styret proces, hvor udpegningen af eksterne medlemmer til bestyrelserne på universiteterne kan blive mere præget af selvsupplering og ministeriel indflydelse.

Dette er en forkert udvikling, der i værste fald kan svække universiteternes uafhængighed og akademiske frihed – centrale værdier for enhver akademisk institution.

Mindre autonomi giver mindre akademisk frihed

Den foreslåede lovændring kan føre til et universitetssystem med mindre autonomi og dermed mindre akademisk frihed.

Det er den forkerte vej at gå, særligt i en tid hvor fri forskning er under pres i mange lande.

I oktober 2020 underskrev den daværende danske forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), Europarådets "Declaration on Freedom of Scientific Research", hvor hun anerkendte den positive sammenhæng mellem fri forskning og demokratiske samfund.

Danmark ligger i bunden blandt EU-landene, når det gælder akademisk frihed.

Brian Arly Jacobsen og Janne Gleerup m.fl.
Se alle afsendere i faktaboks nederst i indlægget

Danmark har forpligtet sig til at beskytte og fremme akademisk frihed, og denne forpligtelse bør afspejles i vores lovgivning.

Danmark ligger i bunden blandt EU-landene, når det gælder akademisk frihed.

Den engelske uddannelsesforsker Terence Karran har i sine undersøgelser fra 2007 og 2017 placeret Danmark tæt på bunden i sammenligning med andre EU-lande.

En af hovedårsagerne til denne lave placering er fraværet af kollegialt selvstyre og fraværet af valgte ledere samt den ringe grad af institutionel autonomi.

Dette lovforslag risikerer at forværre situationen yderligere ved at mindske indflydelsen fra videnskabelige og teknisk-administrative medarbejdere og studerende i universitetsbestyrelserne.

De demokratiske og finansieringsmæssige konsekvenser

Den foreslåede ændring kan også ses som en del af en bredere tendens, hvor universiteternes styreformer bliver afdemokratiseret og mere politisk og kommercielt orienterede. Dette har en negativ indvirkning på forskningsfriheden.