Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent
Karina Adsbøl
svarer
Pernille Rosenkrantz-Theil

Er det et muligt ledelsessvigt, når selvskadende unge overlades til pedal?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 1143

Er det ministerens holdning, at der er sket et ledelsessvigt, når selvskadende unge bliver overladt til en pedel, sådan som det beskrives i artiklen »Tragisk dødsfald afslører grove fejl – selvskadende unge overladt til pedel« bragt på TV2 Fyns hjemmeside den 9. august 2024?
Skriftlig begrundelse:
Ingen.

Svar fra søndag den 25. august 2024

I den artikel, der henvises til i spørgsmålet, rejses der væsentlige spørgsmål om kvaliteten på anbringelsesstedet Den Lille Gård på Fyn, herunder i forhold til ledelse og medarbejderkompetencer. Da jeg kun kender sagen ud over fra pressen, kan jeg ikke udtale mig konkret om sagen.

Jeg kan dog henvise til, at Socialtilsyn Midt på Tilbudsportalen skriver følgende om tilbuddets kvalitet i relation til temaet Organisation og ledelse:’” Socialtilsyn Midt vurderer, at Opholdsstedet Den Lille Gård er hensigtsmæssigt organiseret med en opgavefordeling mellem ejerleder og daglig leder, men at dette ikke forvaltes forsvarligt. Socialtilsynet vurderer, at ledelsens driftsfaglige og økonomiske ledelse ikke er optimal. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets bestyrelse og ledelse ikke formår at sikre at tilbuddet drives fagligt og økonomisk kvalificeret.” Under temaet kompetencer skriver socialtilsynet:

”Det er socialtilsynets vurdering, at Opholdsstedet Den Lille Gårds medarbejdere som udgangspunkt har formelle kompetencer men at dette ikke ses i samspillet med og i indsatsen overfor de unge.

Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets samlede medarbejdergruppe som udgangspunkt ikke har tilstrækkelige faglige og relationelle kompetencer i forhold til målgruppen, og at de ikke har opdateret viden om tilbuddets faglige tilgange og metoder. Dette vurderes ud fra, at medarbejderne ikke er bekendt med tilbuddets metoder og faglige tilgange hvorfor de ikke ses bragt i spil i samspillet med og i indsatsen over for den unge.” 1 Ministeriet har ikke yderligere kendskab til sagen end hvad der fremgår af medierne og Tilbudsportalen. Som nævnt i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 1142 ser jeg dog stadig et behov for at afklare, hvad status er for institutionen og hvad der er op og ned i sagen. Jeg vil derfor anmode socialtilsynet om en redegørelse for tilsynet, hvor der bl.a. vil blive spurgt til, hvilke konsekvenser tilsynet har draget af deres tilsyn med opholdsstedet.

Herudover vil jeg indhente en redegørelse fra den anbringende kommune.

For besvarelse i øvrigt henviser jeg til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 1142.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024