Varberg advarer: Politikerne svigter danskernes historieinteresse

Jeanette Varberg har forladt Moesgaard Museum og tiltrådte 1. februar som museumsinspektør på Nationalmuseet. I den forbindelse har Altinget: magasin talt med Varberg, der blandt andet fortæller om sin karriere, videnskabsformidling og de udfordringer, museumsverdenen står over for i de kommende år. 

"Min interesse for arkæologi blev vakt allerede, da jeg var helt ung. Som femårig læste jeg en bog, der hedder Eventyret lever stadig, og den var som en intellektuel mavepuster for mig. Siden da vidste jeg, at jeg ville være arkæolog, og i 1998 blev jeg optaget på arkæologi på Aarhus Universitet.

Da jeg var færdig med mit speciale, passede det lige med, at Moesgaard havde brug for en ung arkæolog, der kunne sit stof og var god til at formidle. Nogle gange arbejder tilfældighederne for én, og så blev jeg jo egentlig bare hængende på Moesgaard, i hvad der endte med at blive mere end et årti.

Det er her, jeg er vokset op fagligt. Men nu står alle de permanente udstillinger klar. Moesgaard står der. Og det var det, jeg blev ansat til at løfte, så derfor er det også så oplagt for mig at komme videre nu. Det var et job well done – nu er der en ny udfordring, og det er at være med til at løfte Nationalmuseet.”

Vi skal sørge for, den vidensbank, vi har på Nationalmuseet, bliver bragt ind i den offentlige debat, så fortidens perspektiver kan hjælpe os til at forstå nutiden.

Jeanette Varberg
Museumsinpektør på Nationalmuseet

Verden skal vide, hvad vi laver
”På Nationalmuseet skal jeg arbejde mere med forskning, end min stilling på Moesgaard tillod mig. Og så skal jeg især være med til at sætte en stemme på al den forskning, der bliver udført. Det er egentlig noget, Nationalmuseet allerede er gode til, men efter at Rane Willerslev er trådt til, er der kommet et øget fokus på, at vi simpelthen skal fortælle hele verden om, hvad vi laver. Og det skal jeg være med til.

Jeg er selvfølgelig ikke den, der skal bedømme det, men der er vist bred enighed om, at det er lykkedes os at lave nogle vanvittigt flotte udstillinger på Moesgaard. Vi har formået at skabe nogle sammenhængende fortællinger, hvor mennesket træder frem i stedet for objekterne. Hvor vi skaber identifikation med fortiden ved netop at fortælle om bonden, der har brugt øksen, eller kongen, der har båret kronen.

Fordi der er så relativt få stillinger, skal man ikke være bleg for at udfylde mange forskellige roller.

Jeanette Varberg
Museumsinspektør på Nationalmuseet

Selvom jeg ikke skal over på Nationalmuseet og lave et nyt Moesgaard, kan jeg tage en masse af erfaringerne fra Moesgaard med mig. Og Nationalmuseet har jo nogle så fantastiske objekter, som andre museer kun kan kigge langt efter, så der er et kæmpe potentiale, der bare venter på at blive indfriet.”

Fortiden er relevant i nutiden
”I den offentlige debat, der er med til at forme vores samfund, er der altid nogle erfaringer at hente i vores historie. Det er bare ikke debattører og politikeres fremmeste kompetenceområde, så derfor giver jeg en gang imellem en hjælpende hånd.

For eksempel på flygtningeområdet, hvor den flygtningestrøm, der ramte Europa, kom bag på rigtig mange mennesker. Men som arkæolog kan jeg se, at mennesket altid har vandret. Det er almenmenneskeligt, at mennesker reagerer på eksempelvis krig med at flytte sig. Klima er et andet eksempel. Der har været store katastrofer, istider, hvor den nordlige halvkugle har været frosset til, eller muligheder for at rejse nye steder hen, fordi klimaet har tilladt en ny passage mod nord. Jeg tror nogle gange, vi glemmer, at mennesket altid har levet med klima som trussel.