Lektor: Der er brug for et bredere perspektiv på skibsfartens grønne omstilling

Et andet kritisk indsatsområde er de integrerede systemer, herunder logistikoperationer, der forbinder skibene med havne og terminaler og landbaseret transport. Effektivisering af for eksempel havne- og terminaloperationer kan markant reducere skibsfartens samlede klimaaftryk. 

Lovgivning bør adressere skibsfartens samlede ressourceforbrug

Gennem en udvidet og integreret LCA, som desuden anvender en multikriterietilgang til at afbalancere klima- og miljøpåvirkninger med samfundsøkonomiske og sociale faktorer, kan erhvervet få dybere forståelse for, hvor de største forbedringer kan gennemføres, og hvilke nye teknologier og processer der bør prioriteres.  

Herigennem åbnes der for innovation inden for skibs-, havnerelaterede og terminalteknologier og operationer, hvilket kan føre til udvikling af nye materialer, energieffektive systemer, og forbedrede operationer på skibe og i havne.

Et udvidet livscyklusperspektiv kan give en integreret forståelse af skibsfartens samlede ressourceforbrug og emissioner og bedre mulighed for at tilrettelægge politik og regulering, der adresserer alle aspekter af skibsfartens klima- og miljøpåvirkning. Dette kan hjælpe med at sikre, at lovgivning og anden regulering understøtter en omfattende og effektiv grøn omstilling. 

De generelle regler for skibssikkerhed, miljøbeskyttelse og andre maritime forhold besluttes i IMO, og som medlem af Rådet i IMO spiller Danmark her en vigtig rolle i at sikre beskyttelse af havmiljøet, og i at der udformes ensartede regler for skibe og skibsfart globalt. 

En multistakeholder-tilgang skal sikre, at politikker, investeringer og handlinger på tværs af hele værdikæden afstemmes i samarbejde mellem IMO, nationale regeringer, havnemyndigheder og erhvervsinteresser.

Henrik Sornn-Friese
Lektor og leder af CBS Maritim

Klimapartnerskabet for det blå Danmark har allerede peget på, at omstillingen af skibsfarten mod mere bæredygtige løsninger kræver samarbejde på tværs af sektorer og transportformer.

Offentlig-privat samarbejde kan drive innovation og investering

IMO har imidlertid et afgrænset mandat, som primært fokuserer på regulering af skibe og deres besætninger og til dels kan omfatte andre dele af skibsfartens økosystem i spørgsmål om sikkerhed og miljøbeskyttelse. Et eksempel på det sidste kunne være IMO’s ISPS-kode, som i kølvandet på terrorangrebet på World Trade Center i New York i 2001 har været med til at regulere sikkerheden på skibe og i havne.

Medmindre IMO’s myndighed kan udvides til at omfatte yderligere områder af skibsfarten, såsom brugen af ny teknologi til renere fremdriftssystemer eller havnenes rolle i den grønne omstilling, er der brug for kompletterende polititiltag og former for regulering, bløde såvel som hårde.

Der er brug for en multistakeholder-tilgang, som sikrer, at politikker, investeringer og handlinger på tværs af hele værdikæden afstemmes i samarbejde mellem IMO, nationale regeringer, havnemyndigheder og erhvervsinteresser.  

Offentlig-privat samarbejde kan i den sammenhæng være med til at drive innovation, infrastrukturudvikling og investeringer.

Desuden bør der ske tættere koordinering mellem national og supranational regulering (for eksempel i EU) med henblik på dels at styrke IMO’s bestemmelser, dels at supplere med tiltag, der adresserer hele skibsfartens økosystem og ikke kun skibene.