Vi ved hverken, hvem der skal bygge de nye krigsskibe, eller om de når at blive klar

Fire inspektionsskibe ved Grønland, der er mere end 30 år gamle, står overfor snart at skulle udskiftes, fordi deres teknik ombord er stærkt nedslidt, og fordi en række operationelle krav reelt ikke længere kan opfyldes. Vores øvrige krigsskibe herunder vore fregatter er også blevet ældre (13 -20 år) og vil om nogle år stå over for store opgraderinger eller i værste udfasning.

Usikkerheden om en eventuel udfasning af vore krigsskibe beror på den kendsgerning, at det faktisk er meget usikkert at udtale sig om, hvornår man kan være klar med nye afløserfartøjer til de nuværende skibe. Usikkerheden skyldes det faktum, at man reelt ikke helt ved, hvilke kerneopgaver kommende krigsskibe skal kunne udføre, da teknologien i disse år ændres hurtigt.

Skal vi igen bygge større danske skibe, herunder krigsskibe i fregatstørrelse, skal der startes helt fra bunden med en værftsudbygning.

Hans Otto Holmegaard Kristensen

Et andet og langt mere alvorligt aspekt, som er skyld i usikkerheden, er at vi reelt ikke ved, hvor og hvorledes vi skal få bygget de kommende krigsskibe, da Danmark ikke længere er i besiddelse af den nødvendige skibsbygningskapacitet i form af større skibsværfter.

Kun Karstensen Skibsværft i Skagen eksisterer i dag, og det værft leverede for cirka ti år siden flådens nyeste krigsskibe af Knud Rasmussen klassen, som er bygget som arktiske inspektionsskibe med en længde på 72 meter.

Skroget til de skibe kunne ikke bygges i Danmark, og de skibe som værftet i dag kan levere har en stærkt begrænset længde, ligesom for nogle andre mindre værfter i Danmark.

Vores største krigsskibe, de fem fregatter, blev i sin tid bygget på Lindøværftet, der i 2011 helt lukkede ned for traditionel skibsbygning, og netop her begynder udfordringerne med den kommende krigsskibsbygning. Det skal her nævnes, at stålsektionerne til vore fregatter faktisk blev konstrueret i Klaipeda, så selve skroget er dermed ikke engang dansk.

Det tog Danmark knap 30 år at afvikle og lukke de traditionelle skibsværfter, så vi står i dag skibsbygningsmæssigt på helt bar bund. Skal vi igen bygge større danske skibe, herunder krigsskibe i fregatstørrelse, skal der startes helt fra bunden med en værftsudbygning, der kan klare opgaven. Partnerskabet har heldigvis meget nøgternt erkendt det problem og peger derfor på nogle mulige løsninger.

En mulig løsning kan være at lade skibsskrogene blive bygget på udenlandske værfter, hvorefter skibene kommer til Danmark for at blive færdigudrustet. En anden mulighed er at bygge skrogene i Danmark for derefter også at færdiggøre dem her i landet på de nuværende eksisterende reparationsfaciliteter. Denne løsning synes besværlig og vil kræve omstilling af de nuværende reparationsværfter og tilhørende langsigtede kontrakter, der sikrer at denne procedure kan lade sig gøre tilfredsstillende.

Den mest omfattende reform for at kunne bygge krigsskibe vil være en helt nyetablering af moderne produktionsfaciliteter, hvor skibene bygges i moderne industrihaller med tilhørende krandækning og alle øvrige faciliteter, som vi kender det fra topmoderne skibsværfter.

Bygning af et nyt topmoderne værft vil blive meget dyrt og være forbundet med stor økonomisk usikkerhed. Partnerskabets rapport er ærlig om dette scenarie og nævner direkte, at de økonomiske konsekvenser for staten, behovet i markedet og en lang række andre forhold ikke er blevet undersøgt for at kunne give en mere præcis vurdering af denne løsningsmulighed.

Sidstnævnte usikkerhed er nok der, hvor man som skatteborger kan have sin frygt, når man ser de mange store statslige projekter (adskillige supersygehuse med store budgetoverskridelser og forsinkelser), der er kørt at sporet. Det vil være en katastrofe af både økonomisk karakter og af rent sikkerhedsmæssige grunde, hvis opbygningen af moderne skibsbygningsfaciliteter skulle fejle og køre af sporet, så derfor må disse forhold analyseres grundigere end, hvad der er sket indtil nu.

Udover de store økonomiske udfordringer vi står overfor, så mangler der overalt i vort samfund kvalificeret arbejdskraft, det være sig skibsbyggere, men også et behov for efter- og videreuddannelsesmuligheder for de personer, der i dag er beskæftiget i skibsbygnings- og vedligeholdelsesbranchen.

På et mere overordnet niveau vil der også være udfordringer, blandt andet med hensyn til uddannelse af tilstrækkeligt antal skibsingeniører, som besidder viden om konstruktion af krigsskibsbygning. En disciplin der rent faktisk ikke i dag undervises i på allerhøjeste sted som den maritime uddannelse på DTU, hvor denne klummeskribent i flere år underviste kommende skibsingeniører.

DTU har heldigvis nu erkendt behovet for at oprette en selvstændig maritim uddannelse, som vil starte til august baseret på de seneste udtalelser fra prorektor Rasmus Larsen, på DTU. Det er trods alt et positivt resultat af arbejdet i Det Nationale Partnerskab for det maritime område.