Heja Sverige

Holger K. Nielsen, SF Elektronisk nyhedsbrev d. 16. september 2002 Heja Sverige... Det svenske valg er opmuntrende i en tid, hvor højrefløjen mener at have patent på magten i Europa. Og det var ikke mindst positivt, at valget blev vundet på en klar politisk linie med en markant afstandtagen til fremmedfjendtlige holdninger. Danske politikere og kommentatorer har i længere tid kørt en næsten hetzagtig kampagne imod svensk politik. I deres hoveder kan det bare ikke være rigtigt, at højrepopulistiske og fremmedfjendske partier tilsyneladende ikke har en chance i svensk politik. Fremkomsten af højrepopulistiske partier skulle ifølge dem nærmest være en helt ny politisk tendens, som med en naturkrafts styrke vinder frem i hele Europa. Og når det ikke sker i Sverige, skyldes det et udemokratisk system, som holder de fremmedfjendtlige strømninger nede. Sverige som et ikke-demokratisk land??? Man tror det er løgn - men døden skal som bekendt have en årsag. Naturligvis er der også i Sverige gnidninger og problemer på grund af indvandringen. Når fremmedartede kulturer mødes så intenst, er disse konflikter uundgåelige. Men modsat Danmark har det svenske politiske system haft en langt mere pragmatisk tilgang til indvandrerproblematikken. Hvor populistiske danske politikere - til dels af taktiske grunde - har brugt kultursammenstødet til at piske fremmedfjendtlige stemninger op, har svenske politikere haft den tilgang, at problemer er til for blive løst. Det er en myte, at man i Sverige ikke må diskutere de kulturelle sammenstød - herunder den uacceptable muslimske fundamentalisme. Det har man faktisk gjort - men samtidig er der fokuseret langt stærkere på, hvordan de middelalderlige fundamentalistiske strømninger kan bekæmpes. Svaret er og bliver: Gennem bedre integration. Man erkender, at integrationen mislykkes, hvis samfundet på forhånd møder en bestemt befolkninggruppe med kulde og stempler den som uønsket. Modsat Danmark er der i Sverige ingen illusioner om, at tiden kan skrues tilbage til en ubesmsittet tilstand med "Sverige for svenskere". I den forstand er den svenske indvandrerpolitik langt mere realistisk end den danske, som af hensyn til populismen fortsat fremmer den illusion, at løsningen på kultursammenstødet ligger i lukke øjnene for den globale virkelighed. Når det er lykkedes i Sverige hænger det også sammen med den svenske arbejderbevægelses enorme styrke. Ikke bare vælgermæssigt, men også holdningsmæssigt. Den svenske arbejderbevægelse har principper, som ikke er til fals for en folkestemning. Og man er villig til at slås for principperne. Valget viser også, at venstrefløjssamarbejdet har vist sin berettigelse. Vänsterpartiet fik en uretfærdig tilbagegang - for partiet har gennem et loyalt og stærkt samarbejde medvirket til at skabe det venstrealternativ, som bar så smukt igennem. Under alle omstændigheder er det positivt, at Sverige har brudt højrebølgen. Heja Sverige...