Om  
Christian Bay

27-årig direktør er ny bestyrelsesformand for kaospilot-uddannelsen

Christian Kirkegaard Bay er blevet valgt som ny forperson for Kaospilot. Han kommer fra en stilling som direktør i Ungdomsbureauet og er med sine 27 år den yngste bestyrelsesforperson i skolens historie. 

Kaospilot-uddannelsen blev etableret af tidligere kulturminister og Alternativet-formand, Uffe Elbæk, i starten af 90'erne, som et opgør med traditionelle ledelsesuddannelser.
Kaospilot-uddannelsen blev etableret af tidligere kulturminister og Alternativet-formand, Uffe Elbæk, i starten af 90'erne, som et opgør med traditionelle ledelsesuddannelser.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Emilie Tilma

Christian Kirkegaard Bay er ny bestyrelsesforperson for uddannelsesinstitutionen Kaospilot. 

Det oplyses i en pressemeddelelse fredag. 

Christian Kirkegaard Bay kommer fra en stilling som organisationsdirektør i Ungdomsbureauet og er med sine 27 år den yngste bestyrelsesforperson i skolens historie. Han overtager forpersonposten efter erhvervsmand Dan Boyter, der gennem de sidste syv år har stået i spidsen for bestyrelsen.

"Det er en ære at få lov til at stå i spidsen for Kaospilots bestyrelse. Vi står overfor en spændende tid, hvor vi sammen skal sikre, at Kaospilot fortsætter med at være en pioner inden for uddannelse og ledelse," udtaler den nye formand i pressemeddelelsen. 

Kaospilot er en progressiv uddannelsesinstitution, der blev etableret i Aarhus i 1991 af forhenværende minister og medlem af Folketinget Uffe Elbæk. Skolen er kendt for sin innovative tilgang til læring og ledelse, der udfordrer traditionelle uddannelsesmetoder gennem "praktisk erfaring og et kreativt læringsmiljø".

Foruden Christian Kirkegaard Bay er Fanny Posselt, alumne fra Kaospilot og social entreprenør, også valgt til bestyrelsen som næstforperson.

Den nye bestyrelse ser nu således ud: 

  • Christian Kirkegaard Bay (forperson)
  • Fanny Posselt (næstforperson)
  • Laura Storm (medlem): Forfatter og ekspert i regenerativ ledelse
  • Astrid Nørgaard Friis (medlem): Head of Group Sustainability hos Grundfos
  • Cristina Baghiu (medlem): Digital Culture & Innovation Manager hos European Digital Innovation Hubs og medforfatter af "Agile People Principles Book"
  • Andreas Aastrup Gjede (medlem): Chief Strategy Officer hos PLH Arkitekter A/S
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Bay

Bestyrelsesformand, Kaospilot, fhv. organisationsdirektør, Ungdomsbureauet

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024