Om  
Thomas Bach

OL-præsident træder tilbage

Thomas Bach genopstiller ikke som præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

"Nye tider kalder på nye ledere," sagde IOC-præsident Thomas Bach på et møde, da han meddelte sin afgang.
"Nye tider kalder på nye ledere," sagde IOC-præsident Thomas Bach på et møde, da han meddelte sin afgang.Foto: Ludovic Marin/AP/Ritzau Scanpix
Sophie Bavnhøj

De Olympiske Lege i Paris 2024 takker af og det samme gør præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Lørdag 10. august meddelte IOC-præsident Thomas Bach, at han ikke genopstiller til næste års valg, skriver Reuters.

En række medlemslande i IOC har ellers tidligere foreslået at ændre reglerne og lade Thomas Bach fortsætte efter hans nuværende præsidentperiode slutter i 2025. Men ifølge den nu afgående præsident er der brug for en ny leder.

"Efter 12 år som IOC-præsident er vores organisation bedst tjent med et lederskifte. Nye tider kalder på nye ledere," sagde han på et IOC-møde i Paris.

Tyske Thomas Bach har været præsident i IOC siden 2013. Dengang blev han valgt for en otteårig periode, men i 2021 fik han yderligere fire år. 

Den nye IOC-præsident bliver valgt i marts 2025 og vil have første arbejdsdag i juni samme år.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Bach

Afgående præsident, Den Internationale Olympiske Komité

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024