Arriva: Både skinner og veje spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling
DEBAT: En af de største CO2-effekter er at flytte bilister over i en højklasset kollektiv løsning. Derfor skal vi investere i at gøre den kollektive trafik mere attraktiv, så passagererne kan se effekten i at lade bilen stå og indløse pendlerkortet, skriver Jens Boe Jacobsen.
Af Jens Boe Jacobsen
Formand for Dansk Kollektiv Trafik og direktør for forretningsudvikling i Arriva Danmark A/S
Dansk politik er for tiden hensat til minderne om afgangseksamen. Den sidste hånd lægges på noterne. Hænderne er en anelse fugtige. Den flittige elev forbereder sig mentalt på dysten ved det grønne bord.
Den kollektive trafik besidder et stadig uudnyttet potentiale for at tiltrække bilister og gøre dem grønne.
Jens Boe Jacobsen
Formand for Dansk Kollektiv Trafik og direktør for forretningsudvikling i Arriva Danmark A/S
Vi taler naturligvis om det hårde arbejde, som regeringen har igangsat for at levere på Folketingets ambitiøse mål om 70 procents CO2-reduktion. Godt et dusin klimapartnerskaber er udpeget, og man har i intensive måneder svedt for at blive enige om de rette løsninger.
Regeringen og samfundet venter i spænding på, om partnerskaberne får løst hver deres gordiske knude – gerne uden at det gør ondt. I ventetiden bør vi ikke lade det gode blive det perfektes fjende.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Det bliver ikke en nem samfundsopgave at løse den grønne omstilling. Men vi er heldigvis flere aktører, der kan tilbyde løsninger i dag, og som vil levere på den grønne omstilling i morgen.
Ikke råd til at vente
Det gælder ikke mindst for operatørerne i den kollektive trafik. Vi transporterer dagligt medarbejdere til arbejde, studerende hjem fra skole og seniorer til svømmehallen. Vi er med andre ord til for at binde Danmark sammen.
Derfor bringer vi tre gode forslag, som transportminister Benny Engelbrecht og regeringen kan sætte i gang nu, imens vi venter på klimapartnerskaberne. Vi arbejder efter at levere en CO2-reduktion på 70 procent, men faktum er, at vi efter 2030 skal endnu længere ned.
Matematikken tilskriver, at jo længere vi venter, desto stejlere skal vores reduktionskurve være, og derfor er et CO2-molekyle i hånden bedre end ti på taget.
Forslag 1
Den kollektive trafik er en del af løsningen på vores reduktionsmål. Drivmidlerne til både emissionsfri og CO2-neutral drift findes allerede – om vi så taler om batterier, biogas eller biodiesel. Jo før der stilles krav til den grønne omstilling, jo før vil den kollektive trafik blive helt CO2-neutral, da driftskontrakter på 12 år er normen.
Beregninger fra Arriva viser, at den kollektive trafik vil kunne reducere CO2-udledningen med mindst 83 procent i 2030, hvis vi går gang i dag, uden at det vil påvirke driften eller nuværende kontrakter.
Det vil spare samfundet for i alt 1,3 millioner ton CO2 i perioden. Det kan sikres via teknologineutrale udbud og en statslig pulje til CO2-neutrale drivmidler. Inspirationen ligger ligefor, da regeringen og rød blok netop afsatte 75 millioner kroner i finansloven for 2020 til grøn kollektiv trafik.
Den kollektive trafik besidder et stadig uudnyttet potentiale for at tiltrække bilister og gøre dem til grønne, glade passagerer og derved øge CO2-reduktionerne.
Forslag 2
Det siger sig selv, at vi skal investere klogt i fremtiden. Det gælder også for den kollektive trafik. Det ærgrer mig derfor, at diskussionen hurtigt bliver højspændt for og imod de enkelte løsninger. Om det så er metro, letbaner, BRT-busser eller noget fjerde.
Det er vigtigt, at vi i stedet sætter et politisk mål om at udvikle den kollektive trafik samlet set. Det er en blindgyde at finansiere nye og bedre kollektive løsninger ved at nedlægge buslinjer andre steder i landet.
Med andre ord: Vi bør fortsat opgradere og investere i højklasset trafik, uanset om det er på skinner eller på vej. Det er den sikreste og billigste måde at reducere trængslen. Vi bør derfor ikke lade os forblinde af valget imellem letbaner, BRT eller metro. Løsningen på trængslen er kombinationen af alle de rette løsninger, hvor de passer ind.
Forslag 3
Det er vigtigt, at vi får mest mulig CO2-reduktion for skattekronerne. En af måderne er at sikre busfremkommeligheden i de store byer, hvor fulde busser holder i kø bag biler med i gennemsnit under 1,1 personer. Det er hverken grønt eller klogt.
En analyse fra Dansk Industri og Movia udarbejdet af COWI viser, at samfundet årligt mister 2 milliarder kroner på, at buspassagererne i hovedstadsområdet sidder fast i trafikken. Det svarer til 23.400 timers kø dagligt. Faktisk koster trængslen for den enkelte buspassager mere end trængslen for bilisten.
En af de største CO2-effekter er at flytte bilister over i en højklasset kollektiv løsning. Derfor må og skal vi investere i at gøre den kollektive trafik mere attraktiv, så passagerne kan se effekten i at lade bilen stå og indløse pendlerkortet.