FDM: Der er en enorm uudnyttet kapacitet i samkørsel

Af Thomas Møller Thomsen
Administrerende direktør i FDM

Mens vi venter på klimapartnerskaberne og klimahandlingsplanens bud på, hvordan vi i Danmark kan komme i mål med 70 procent reduktion af CO₂-udledningen, kører dagligdagen videre for danskerne.

Det mærkes på vejene, hvor bilkøerne og dermed spildtiden vokser. Trængslen stiger mest på motorvejene, men stadig flere landeveje og byområder oplever også en øget trængsel.

Imens lader det politiske svar vente på sig. Først var det anlægsstop, og nu har også klimaplanerne parkeret arbejdet med en ny plan for den nødvendige udbygning af infrastrukturen. I stedet for at tage danskernes daglige trafikkvaler alvorligt har man fra politisk side kastet sig ud i en fremtidssnak om, hvorvidt en Kattegat-forbindelse skal være med eller uden togforbindelse.

Det er uholdbart, og FDM opfordrer regeringen til at tage danskernes mobilitet alvorligt. Konkret afventer vi fortsat, at regeringen fremlægger sin investeringsplan for infrastrukturen.

Investér i asfalt
FDM er helt enig i, at behovet for udviklingen af infrastrukturen hænger uløseligt sammen med klimamålene og planer om, hvordan et fremtidigt lavemissionssamfund kan indrettes.

En kommende infrastrukturplan bør, ud over vejinvesteringer, også indeholde planer for, hvordan vejen kan banes for op imod den halvanden million elektrificerede biler, der frem mod 2030 skal ud på de danske veje.

Thomas Møller Thomsen
Administrerende direktør i FDM

Derfor har vi også en forventning om, at tingene koordineres, men det burde kunne foregå parallelt. For selv om bilerne med årene bliver helt elektriske, skal de stadig have veje at køre på.

En kommende infrastrukturplan bør, ud over vejinvesteringer, også indeholde planer for, hvordan vejen kan banes for op imod den halvanden million elektrificerede biler, der frem mod 2030 skal ud på de danske veje, hvis klimamålet skal nås.

Det kræver blandt andet, at elnettet og alle nye huse forberedes til opladning af elbiler, og at der bør lægges planer for, hvordan vi får en offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur.

Her kan staten spille en vigtig rolle i forhold til at sikre opladningsmuligheder langs statsvejnettet – ikke bare langs motorveje, men også langs hovedlandeveje. En løsning kunne i første omgang være at lade staten finansiere kabelføring og tilslutning og sende selve opladningsservicen i udbud i en årrække herefter.

Der er også behov for at se på, hvordan de mere end en tredjedel af alle danskere, der bor uden egen p-plads, kan få lademuligheder. Her kan regler for, hvad boligforeninger må og ikke må, være store hindringer.

Intet alternativ til bilen
I lyset af den stigende trængsel og de lange udsigter til udbygning af vejene må der også tænkes bredere. Når stadig flere unge kører i egen bil, skyldes det ikke bare en generel øget velstand. Det er også en konsekvens af, at mange kommuner skærer busruter væk i yderområder.

Sidstnævnte kan være en fornuftig løsning, så midlerne koncentreres der, hvor udnyttelsen af den kollektive trafik er bedst. Men det betyder også, at der for mange her ikke er noget reelt alternativ til bilen.

En delløsning kunne være fremme af noget så simpelt som samkørsel. I Frankrig har en særlig mobilitetslov skabt grundlag for imponerede vækst i samkørsel. Mon ikke vi i Danmark kunne lære noget af franskmændene?

I Frankrig indgår samkørsel i flere regioner som en del af det kollektive trafikudbud, og det er muligt for trafikselskaber at give en økonomisk håndsrækning til samkørsel. Regler påbyder også virksomheder at fremme samkørsel blandt andet via skattesystemet.