Danske Havne: Mere manpower og servicetjek skal sikre havnes bidrag i klimakampen

Både denne og den foregående regering har slået fast, at Danmark har den grønne førertrøje i klimakampen, og at den position skal forsvares og bevares. Vi er i Danske Havne helt enige i den strategi.

Danmark var verdens første land med en havvindmøllepark – Vindeby ved Lolland i 1991. Først nu mere end 30 år senere er Kina og USA ved at komme op i gear.

Dét indebærer så også, at vi har lidt travlt. For når først så store nationer sætter tempoet op, bliver vi let sejlet agterud.

Det er vigtigt at fastholde vores førerposition, for der er foruden alle de gode og helt nødvendige klima- og miljøgevinster også vækst og arbejdspladser i vores know-how, lange erfaring og kvalificerede måde at løse opgaverne på.

Det er ikke tilfældigt, at vindmølletestcenteret LORC på Odense Havn, som verdens førende, får besøg fra en lang række lande, at testecenteret for havvindmøllevinger BLAEST på Aalborg Havn også er blandt verdens førende på området, og at Esbjerg Havn er verdens største udskibningshavn for havvind.

Der er kort sagt titusindvis af arbejdspladser i off shore-vindbranchen, og vi foretrækker, at de er i Danmark. 

Konsekvensbeslutninger mangler

Der er en konsekvens af de politiske beslutninger om energiøer i Nordsøen og Østersøen, om klimamål i 2030 og 2050 og af beslutningerne fra foråret og sommeren 2022 om at sætte fuld skrue på udbygningen af havvind.

Konsekvensen er, at tempoet i myndighedernes behandlinger af ansøgninger om for eksempel klaptilladelser øges dramatisk.

Vi foreslår derfor, at regeringen og de partier, der indgår i den kommende finanslovsaftale, afsætter midler til flere ansættelser i Miljøstyrelsen.

I dag kan det tage flere år at få en tilladelse til at fjerne havbundsmateriale, og dét kan den grønne omstilling ikke vente på.

Danske Havne foreslår som supplement, at der indføres en fasttrack-ordning, som havnene og andre kan benytte og selv betale for, så sagsbehandlingen yderligere fremskyndes

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne

Elementerne til havvindmøller vokser de her år voldsomt i omfang, vægt og længde.

Det stiller store krav til havnenes kajers bæreevne og til omfattende plads på havnenes bagland til produktion og lagring af de mange elementer, ligesom sejlrenderne skal være dybere.

Havnene er de naturlige omdrejningspunkter for både produktion og opbevaring, da elementerne er for store til transport på offentlig vej, og da de naturligvis skal sejles ud til vindmølleparkerne.

Regeringen var i 2022 selv på sporet, da Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skrev:  ”…der igangsættes et servicetjek af tilladelsesprocessen for havvind inkl. repowering og levetidsforlængelse.” 

Det bør der nu eksekveres på, så de behov, der er opstået ikke mindst efter rækken af klimapolitiske aftaler de senere år, dækkes.

Danske Havne foreslår som supplement, at der indføres en fasttrack-ordning, som havnene og andre kan benytte og selv betale for, så sagsbehandlingen yderligere fremskyndes.

Det vil ikke koste staten noget, men er en indtægtsdækket udgift. Modydelsen er selvfølgelig en garanti for en aftalt kort sagsbehandlingstid.

Servicetjek af Havnelov

I forlængelse af regeringens egne tanker om servicetjek foreslår Danske Havne desuden, at man, for netop at fremme den grønne omstilling og klimamålene, gennemfører et servicetjek af Havneloven.

Et servicetjek og efterfølgende justeringer af utidssvarende paragraffer er ikke forbundet med den store finanslovsudgift, men vil til gengæld bonne særdeles positivt ud i det grønne regnskab

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne

Fra 2012 er den i dag utidssvarende, idet næppe mange, hvis overhovedet nogen, dengang forudså behovene for teknologineutralitet. 

I dag stiller loven begrænsninger for eksempel brug af solceller på havne. Lovgrundlaget angående Power-to-X-brændsler og CO2-fangst og -lagring kunne også godt trænge til et serviceeftersyn.

Og så bør vi have et eftersyn af den såkaldte ”annonceringspligt”, der gælder i den nuværende lov. Kort fortalt skal havnene offentligt annoncere en række aktiviteter for at sikre, at private aktører ikke vil udføre opgaven.

Umiddelbart giver det mening. Men det sætter også begrænsninger for private virksomheders samarbejdsmuligheder med havnene, fordi annoncering medfører offentlighed om forretningsprojekter på et tidspunkt i projektfasen, hvor det ikke giver mening.

Det er et utilsigtet benspænd for både landets grønne ambition og Klimalov og for havnenes muligheder for at udfolde deres fulde potentiale i arbejdet med grøn omstilling.

Et servicetjek og efterfølgende justeringer af utidssvarende paragraffer er ikke forbundet med den store finanslovsudgift, men vil til gengæld bonne særdeles positivt ud i det grønne regnskab frem mod et CO2-neutralt Danmark.