DTL: Danmark bør give tilskud til el-lastbiler ligesom i Tyskland

Det vil nemlig spare samfundet for betragtelige CO2-udledninger frem til det tidspunkt, hvor el-lastbilerne helt har taget over på vejene.  

Hvordan man end vender og drejer det, så vil øget kapacitet på vogntogene altså være et parameter, der ikke alene bidrager til en mere effektiv logistik, men også sparer samfundet for unødige CO2-udledninger.

Hvor meget, man er villig til at veksle slid med CO2-besparelser, er så en politisk beslutning.

Se mod Sverige

DTL mener også, at den oprindelige svenske løsning med de såkaldte dobbelt-trailer-vogntog vil være oplagt at anvende på de danske veje.

Dobbelt-trailer-vogntog består af en trækkende enhed (lastbilen) tilkoblet to sættevogne efter hinanden, så den samlede længde stiger med cirka 9 meter i forhold til de nuværende modulvogntog.

DTL mener, der bør afsættes midler på finansloven til, at forsøgsordningen med dobbelt-trailer-vogntog udstrækkes til at være nogenlunde landsdækkende

Ove Holm
Erhvervspolitisk chef, underdirektør, DTL – Danske Vognmænd

Tidligere regeringer kunne godt se gevinsterne ved denne kombination, så den blev allerede medtaget under arbejdet i regeringens klimapartnerskab i 2019/2020.

Et af hovedforslagene var et storskalaforsøg, som skulle dække de mest brugte statslige veje på tværs af landsdelene.

For DTL var det samtidig afgørende, at forsøget også er grænseoverskridende og kan koble sig på den svenske pendant uden bureaukratiske forhindringer.

Desværre blev forsøget af regeringen kogt ned til en strækning fra Aarhus til Taastrup uden i øvrigt at medtage andre centrale transportcentre og -korridorer.

Den nuværende regering har dog været i gang med at ”lappe” på forsøget, idet transportministeren har kigget på mulighederne for at forlænge forsøgsordningen fra Taastrup til den svenske grænse og måske også frem til den tyske grænse.

DTL mener, der bør afsættes midler på finansloven til, at forsøgsordningen med dobbelt-trailer-vogntog udstrækkes til at være nogenlunde landsdækkende.

Den slags skal betragtes som en investering, der på CO2-regnskabet giver pengene mangefold igen. Og så er der faktisk tale om at plukke de lavthængende frugter på CO2-træet – en øvelse regeringen desværre ikke er særlig god til.

Tilskud til el-lastbiler

Skal det virkelig batte noget med den grønne omstilling, er politikerne også nødt til seriøst at overveje investeringstilskud til el-lastbiler, som kan skære toppen af de uhyrlige priser, der er blevet sat på disse køretøjer i markedet.

Så selv om regeringen regner med, at der i 2025 kun er fire procent lastbiler, der kører på el på de danske veje, kan disse meget vel ende med at være tyske

Ove Holm
Erhvervspolitisk chef, underdirektør, DTL – Danske Vognmænd

Prisen på en eldrevet lastbil er næsten tre gange højere end på en konventionel diesellastbil. I dag kører kun et par hundrede el- eller hybridlastbiler rundt på vejene blandt de godt 50.000 konventionelle lastbiler – inklusiv udenlandske.

Det siger næsten sig selv, at formålet med investeringstilskuddet skal være at stimulere private virksomheder og offentlige organisationer til at investere i el-lastbiler som en erstatning for konventionelle dieselbaserede lastbiler.

Og det skaber behov for investeringer i milliardklassen over 2024, så også de små og mellemstore virksomheder kan være med.

I Tyskland giver staten tilskud til 80 procent af merprisen for nulemissionslastbiler, hvilket på sigt kan blive et alvorligt konkurrenceparameter for de danske vognmænd, når der skal bydes på transportopgaver.

Så selv om regeringen regner med, at der i 2025 kun er fire procent lastbiler, der kører på el på de danske veje, kan disse meget vel ende med at være tyske.

Vel vidende, at alt dette er blevet sagt op til flere gange før, vover vi det ene øje for, at Folketinget med finansloven for 2024 for alvor indser, at grøn omstilling koster. Også for statskassen.