Tech-giganternes rolle i elevers liv gør demokratisk engagement i gymnasiet endnu vigtigere

Især når man tænker på, at tal fra samme undersøgelse også viser, at folk over 26 år samlet set har større tillid til institutioner end unge.

Samtidig viser undersøgelsen, at unge, modsat den øvrige befolkning, har mere tillid til tech-giganter end til politikere og medier.

I mine øjne er der ofte en næsten binær opposition mellem koncepterne ’demokrati’ og ’tech-giganter.’ Så tanken om, at unge landet over sætter deres lid mere til de virtuelle konglomerater end til det gode gamle folkestyre er mildest talt foruroligende.

Derfor virker det umådeligt vigtigt at have demokratistyrkende indsatser rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne. Men måske bør de blive implementeret endnu tidligere?

De demokratiske og samfundsengagerede processer bliver nødt til at være endnu mere kontekstualiseret i forhold til den virkelighed, de unger lever i.

Hana Hasanbegovic
Gymnasielærer

På mange måder virker demokratisk dannelse og kultur som et ræs mod tiden.

Tech-giganterne får større og større indflydelse på de unges liv, alt imens det sker tidligere og tidligere. Med andre ord er de unge eksponeret for indhold og holdninger, som ofte ikke kunne være længere væk fra den demokratiske proces.

De er eksponeret for afhængighedsskabende algoritmer og massiv datahøst, og alligevel har de mere tiltro til TikTok end til de etablerede medier.

Når jeg så møder dem i 1.g. i samfundsfagstimen, er nogle af dem allerede desillusionerede i forhold til deres demokratiske deltagelse – og det på trods af, at de endnu har den demokratiske deltagelse til gode.

Så jeg bakker fuldt op om skabelsen af demokratiske, samfundsengagerede processer, men det bliver bare nødt til at være endnu mere kontekstualiseret i forhold til den virkelighed, de unger lever i.

Det handler ikke kun om at stemme for eller imod forslag eller debattere specifikke skolesituationer, men om at hjælpe unge med at udvikle deres kritiske tænkning og forståelse for komplekse problemstillinger.

Det handler om at vise, at selv om tech-giganterne kan tilbyde underholdning og fællesskab, er demokratisk engagement afgørende for at sikre en retfærdig og velfungerende samfundsstruktur, hvor unges stemmer og interesser bliver hørt og respekteret.

Man bliver nødt til at vise, at demokrati er mere end nogle højtravende principper, som ens lærer pålægger en at bekymre sig om, og ofte kommer bedst til udtryk i de unges SoMe-mikrokosmos.

Hvem er med til at skabe dagsordenen? Hvis stemme bliver ikke hørt? Hvilke konsekvenser kan en passiv tilgang til verden – online såvel som fysisk – have for den enkelte?

Disse spørgsmål er måske mere jordnære for eleverne og kan skabe mere velvillighed omkring deltagelse i den demokratiske samtale – men det kræver også, at underviserne er med på præmissen om, at tech-giganter former og udfordrer den gængse demokratiforståelse.

Hvis man så ovenikøbet forestillede sig, at lærerne også gav plads til, at de unge selv kunne stå for introduktionen af denne fagre nye onlineverden til underviserne, så kunne man næsten tale om en demokratisk opdeling af arbejdsopgaver.

Vi bliver nødt til at vise, at demokrati er mere end nogle højtravende principper, som ens lærer pålægger en at bekymre sig om.

Hana Hasanbegovic
Gymnasielærer

Under alle omstændigheder er det vigtigt at skabe et bredere fundament for deltagelse rund omkring på uddannelsesinstitutionerne.

På mit gymnasium er vi gået konkret – og muligvis lidt traditionelt – til værks og indført obligatoriske elevrådsvalg i hver klasse. Her er eleverne på valg, måske er der endda kampvalg, og de skal kunne argumentere for, hvorfor netop de skal vælges ind i elevrådet.

Ved at gøre valghandlingen obligatorisk i hver klasse har vi forsøgt at danne et grundlag for en demokratisk kultur og indblanding. Vi forsøger at skabe en ritualiseret adfærd med en form, som er genkendelig og ikke så frygtindgydende for de unge, kommende vælgere.

Tanken er også, at bindende aftaler på sigt skal munde ud i frivilligt engagement fra eleverne selv.

At nogle af eleverne så har valgt deres elevrådsrepræsentanter via lodtrækning, er alene et tegn på, at tvang om demokrati immervæk har sine begrænsninger.