103 mødedage fastlagt i folketingsåret 2010/11

MØDEPLAN: Traditionen tro koncentrerer Folketinget sit arbejde på omkring 100 mødedage i det kommende folketingsår, hvis mødeplan er klar.
Rasmus Nielsen

Det nye folketingsår fra oktober 2010 til juni 2011 byder på 103 mødedage i selve folketingssalen med første mødedag tirsdag den 5. oktober 2010 og sidste mødedag onsdag den 1. juni 2011.

Det fremgår af den nye mødeplan for landets parlament.

Der bliver tre mødefri uger (ugerne 42, 7 og 10) og tre mødefri fredage, herunder i forbindelse med Kulturnatten, KL's årsmøde og Kristi Himmelfartsdag.

Herudover indeholder planen tre mødefri uger i forbindelse med julen og én mødefri uge i forbindelse med påsken.

Der afholdes møde tirsdag den 6. september 2011 med 1. behandling af finansloven for finansåret 2012.

Mødeplanen følger principperne fra sidste år og blev vedtaget af Udvalget for Forretningsorden i Folketinget forleden.

Dokumentation

Interparlamentariske forsamlinger og andre særlige arrangementer:

Nordisk Råd
2. november - 4. november 2010

Europarådet
4. session 4. oktober - 8. oktober 2010
1. session 24. januar - 28. januar 2011
2. session 11. april - 15. april 2011
3. session 20. juni - 24. juni 2011

NATO Parliamentary Assembly (NPA)
Efterårssession 12. november - 16. november 2010
Forårssession 27. maj - 31. maj 2011

Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse (IPU)
4. oktober - 6. oktober 2010 Genéve
16. april - 21. april 2011 Panama City

OSCE
Efterårssession 8. oktober - 11. oktober 2010
Vintersession 18. februar - 20. februar 2011

Kulturnatten
Fredag den 15. oktober 2010

Ungdomsparlament
Mandag den 7. februar 2011


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024