Rapport: Kloakker taber til skoler og plejehjem

Alle nævner kampen om finansiering som et væsentligt problem, hvor klimatilpasning på kort sigt ofte bliver taberen.

Dorthe Hedensted Lund
Forsker, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Politik er kunsten at prioritere. Det gælder mere end nogensinde i disse år i kommunerne, hvor drifts- og anlægslofter og nu snart også budgetlofter sætter stramme rammer for, hvor mange penge politikerne kan bruge på at holde biksen kørende.

Og i dette daglige slagsmål er det oftest kortsigede og mere borgernære hensyn til eksempelvis børn og ældre, der trækker sig sejrrigt ud, mens det i højere grad kniber med at finde penge til det strategiske arbejde på områder som klimatilpasning.

Det er blandt hovedkonklusionerne i en ny rapport fra Københavns Universitets biovidenskabelige fakultet. Her undersøger Dorthe Hedensted Lund og Vibeke Nellemann fra Skov & Landskab i rapporten "Klimatilpasning i de danske kommuner - det siger politikerne", hvordan borgmestre og ansvarlige politikere i otte proaktive kommuner over hele landet som Dragør, Greve og Aarhus forholder sig til truslen fra fremtidens klimaændringer.

"Alle nævner kampen om finansiering som et væsentligt problem, hvor klimatilpasning på kort sigt ofte bliver taberen," siger adjunkt Dorthe Hedensted Lund.

"Men politikerne fastslår samtidig, at man ikke har råd til at lade være. Det gælder særligt i de kommuner, hvor man har haft problemer med overløb efter oversvømmelser - især hvis der ikke har været separatkloakeret," uddyber hun og forklarer, at kommunerne ofte skal have problematikken tæt ind på livet, før de tager truslen alvorligt.

Penge i kloakker eller børn
Borgmesteren fra en anonymiseret stor dansk kommune sætter i rapporten følgende ord på emnet:

"Vi opererer lidt i, om vi skal investere de 100 millioner, som det koster at lave volumenledninger, eller om vi skal sætte ind på overfladevandet på en anden måde i området. Hvis klimaspådommene holder vand, så bliver vi udfordret på dem, men det bliver så en balance mellem, hvilken værdi af samfundets samlede kage du putter i det at dæmme op for vand og håndtere det - i forhold til at få passet børnene og din gamle mor."

Rapporten, som endnu ikke er lagt på Københavns Universitets hjemmeside, kan læses her

Af øvrige barrierer for at tage hånd om klimatilpasningen nævner politikerne især to:

• Prisloftet i vandsektorloven, som bevirker, at forsyningsselskabene ikke har råd til at foretage de nødvendige investeringer
• Planlovsbestemmelserne, som gør det svært for politikerne at stille krav til klimatilpasning i lokalplanerne.

Aukens tiltag afbøder kritik
Forskerne er dog opmærksomme på, at der siden samtalerne med politikerne er præsenteret en række politiske tiltag, som adresserer de beskrevne mangler.

Her er oversigt over de vigtigste tiltag:

• Planlovsændring giver kommuner mulighed for via lokalplaner at stille krav om eksempelvis grønne tage og regnvandsbassiner
• Ændring af vandsektorloven åbner op for, at forsyningsselskaber via spildevandstaksterne kan investere i tiltag over jorden - herunder etablering af grønne områder
• Et tredje spor er vejledning, hvor et rejsehold allerede er sendt ud for at hjælpe kommunerne. Endvidere har ministeren nedsat et dialogforum, som skal kvalificere nye initiativer, ligesom der løbende udvikles interaktive værktøjer til brug for kommunerne.

I hvor høj grad vurderer I, at de eksisterende tiltag løser de problemer, som lokalpolitikerne beskriver?

"Hvad planlovsdelen angår, var problemet, at man inden for de eksisterende rammer ikke kunne stille krav til klimatilpasning, men kun til æstetiske krav, og det løser det forslag, som har været i høring, til fulde. Derimod tror jeg ikke, at præciseringerne af prisloftet løser problemerne for eksempelvis de kommuner, som har et efterslæb på den almindelige vedligeholdelse af kloaksystemet," siger Dorthe Hedensted Lund.

Intet samarbejde med regioner
Rapporten viser også, at regionerne ifølge lokalpolitikerne i de otte kommuner overhovedet ingen rolle spiller i forhold til tilpasning til klimaændringerne.

"De politikere, som vi har talt med, opfatter på ingen måde regionen som en væsentlig aktør. Hvis det går højt, siger borgmesteren, at der muligvis er nogen i forvaltningen, som har haft et samarbejde med regionen, men det er ikke noget, som de kender detaljerne i," forklarer Hedensted Lund og fortsætter:

"Det er for os at se påfaldende, at mens amterne tidligere spillede en væsentlig rolle på området, så mangler de i forbindelse med overgangen til regioner at finde deres ståsted i forhold til klimatilpasningen."

Adjunkten understreger, at regionerne i dag ikke har formelt ansvar for området, men at det ikke forhindrer dem i at lave udviklingsplaner for klimatilpasningen, hvis de ellers måtte have interesse i dette.

"Det kunne de jo sagtens gøre, men det ville kræve, at de gik ind og etablerede et samarbejde med kommunerne, som kunne supplere det tværkommunale arbejde, som nogle kommuner allerede har etableret," siger Dorthe Hedensted Lund, som vurderer, at netop sådanne tværgående indsatser er vigtige for at styrke vidensdelingen mellem kommunerne.

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.