Risbjerg: DF nu større end S

RISBJERGS SNIT: For første gang nogensinde er Dansk Folkeparti større end Socialdemokraterne set over en hel måneds meningsmålinger.
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Jørgen Skadhede

Dansk Folkeparti har overhalet Socialdemokratiet i meningsmålingerne. Det er første gang nogensinde, at DF er større end S set over en hel måneds meningsmålinger.

Det viser Altinget.dks kvalitetsvægtede gennemsnit af september måneds meningsmålinger, som er lavet af professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet.
 
For anden måned i træk er der statistisk sikker fremgang for DF, som nu er helt oppe på 19,5 pct. mod 18,6 pct. til S. 

"Det er et tegn på, at vælgerne nu i stigende omfang får øjnene op for, at Dansk Folkeparti med Thulesen Dahl fører en økonomisk politik, som ligner Socialdemokratiets traditionelle politik i højere grad, end regeringens egen politik gør," siger Søren Risbjerg Thomsen.

Som eksempler nævner han Dansk Folkepartis modstand mod regeringens nedsættelse af selskabsskatten i foråret og partiets afstandtagen til de lavere stigninger i overførselsindkomsterne i den skattereform, som regeringen lavede med V og K sidste år.

Fakta

Professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet laver hver måned et vægtet gennemsnit af meningsmålingerne for Altinget.dk.

Denne artikel må kun citeres efter reglerne om god presseskik og med klar angivelse af Altinget.dk som kilde. 

Gengives enkelte tal fra artiklen skal det være med kildeangivelsen professor Søren Risbjerg Thomsen for Altinget.dk.

Siden Kristian Thulesen Dahl blev formand for DF i august 2012, har partiet løftet sig fra 13 pct. i målingerne til de nuværende 19,5 pct.

Store forskelle i målinger  
Det hører dog med til historien, at der er usædvanlig store forskelle i institutternes september-målinger. I flere målinger er DF 3 procentpoint større end S og i en enkelt måling hele 7 procentpoint større end S. Men omvendt er der også et par målinger, hvor S er markant større end DF. I den seneste Voxmeter-måling lavet for Ritzau er S således 4 procentpoint større end DF.

Foto: Carsten Lundager

DF's samlede fremgang øger blå bloks i forvejen meget store forspring i målingerne. Nu står blå blok til 58 pct. mod kun 41,9 pct. til rød blok.

I september er det kun DF og V, der har fremgang, mens alle de øvrige partier går en smule tilbage. Den største tilbagegang rammer Radikale, som står til at få 7,9 pct. af stemmerne mod 8,7 pct. i august. Det er den laveste tilslutning til Radikale siden sidste valg.   


Læs hele historien på Altinget | Christiansborg her. (Kræver abonnement)

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Risbjerg Thomsen

Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
dr.scient.pol. (Aarhus Uni. 1987), cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1971)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024