Få overblikket over aftalen om regionernes økonomi her
DOKUMENTATION: Regeringen indgik torsdag aften en aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2016. Få overblik over aftalen her.
Anne Justesen
Chef for medie- og forretningsanalyseTorsdag aften landede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) en aftale med Danske Regioner om økonomien for 2016.
Regionerne gik til økonomiforhandlingerne med et ønske om at få tilført 2 milliarder kroner ekstra til medicin og aktivitetsstigninger i 2016. Det ønske blev ikke helt opfyldt. Det samlede resultat af aftalen bliver, at regionerne får 1,5 milliarder kroner, heraf lidt over 1 milliard til medicin og øvrig sundhed, oplyser Danske Regioner.
Claus Hjort Frederiksen valgte tidligere på ugen at skubbe en del af af forhandlingerne om regionernes økonomi til efterårets finanslovsforhandlinger. I den forbindelse garanterede finansministeren at levere de 2,4 milliarder, som Venstre lovede i valgkampen.
Se hovedpunkterne i aftalen her:
- Der er afsat godt 1 milliard kroner til de stigende udgifter til medicin og øget kapacitet på sygehusene. Det kommer oven på et allerede besluttet løft af det regionale sundhedsområde i 2016 på knap 0,5 milliarder kroner til blandt andet kræft, kronikere og psykiatri.
- Et anlægsniveau på cirka 7 milliarder kroner i 2016.
- Regeringen og Danske Regioner er enige om at igangsætte et fagligt forarbejde for kræftplan IV.
- Der skal fastsætte forpligtende nationale mål for sundhedsvæsenet.
- Der skal udarbejdes en samlet plan for nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Læs hele aftalen her.
Kilde: Finansministeriet og Danske Regioner