DF og S klar til at tage støtten fra muslimske friskoler

FORSLAG: DF og S er parat til at gå "til kanten af grundloven" og fjerne støtte til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund. Regeringen tøver med at hoppe med på vognen. 

”Vi kan ikke forbyde muslimske friskoler direkte af hensyn til grundloven. Men vi kan gøre det ad omveje, og det forsøger vi nu,” siger Alex Ahrendtsen (DF) om nyt forslag.
”Vi kan ikke forbyde muslimske friskoler direkte af hensyn til grundloven. Men vi kan gøre det ad omveje, og det forsøger vi nu,” siger Alex Ahrendtsen (DF) om nyt forslag.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anders Redder

Det skal være slut med muslimske friskoler i Danmark.

Statskassen skal derfor smækkes i, så skoler med udanske værdier og flere end 50 procent elever med udenlandsk baggrund ikke kan modtage offentlig støtte.

Det mener landets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, hvoraf sidstnævnte står klar med et beslutningsforslag, der er tiltænkt som nådesstødet til muslimske friskoler.

”Vi kan ikke forbyde muslimske friskoler direkte af hensyn til grundloven. Men vi kan gøre det ad omveje, og det forsøger vi nu,” siger folkeskoleordfører i Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen.

Vi kan ikke forbyde muslimske friskoler direkte af hensyn til grundloven. Men vi kan gøre det ad omveje, og det forsøger vi nu. 

Alex Ahrendtsen (DF)
Folkeskoleordfører

I beslutningsforslaget lægger Dansk Folkeparti op til, at friskoler med et flertal af elever med udenlandsk baggrund fremover skal dokumentere, at de ikke modvirker integration i det danske samfund.

Med 'udenlandsk baggrund' menes både elever, der ikke er danske statsborgere samt elever, der er efterkommere af indvandrere.

Vi kommer ikke til at forskelsbehandle på baggrund af trosretning, og det er efter min bedste overbevisning heller ikke tilladt i henhold til grundloven.

Merete Riisager (LA)
Undervisningsminister

Ligner tidligere S-forslag
Allerede i sommer luftede Socialdemokratiet og Mette Frederiksen tanken om et de facto-forbud mod muslimske friskoler.

Luften gik sidenhen af det socialdemokratiske udspil, der aldrig nåede folketingssalen. Kritikken gik dengang på, at det tenderede særlovgivning og var på kant med grundloven.

Men nu erklærer Socialdemokratiet sig parat til at støtte det nye beslutningsforslag.

”Vi er som udgangspunkt klar til at bakke op om DF’s forslag. Hvis det er identisk med vores sommerudspil, støtter vi selvfølgelig op om det,” siger Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiets ordfører for friskoler.

Også selvom et lignende forslag fra jeres side blev kritiseret for at være potentielt grundlovsstridigt?

”Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet gerne går til kanten af grundloven for at komme de her problemer til livs. Hvis man ikke gider at drive skoler med danske børn, skal man som friskole ikke modtage penge. Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at vi lægger os fladt ned og stemmer imod, hvis det viser sig at være i strid med grundloven,” siger Lars Aslan Rasmussen.

Dansk Folkeparti har ifølge Alex Ahrendtsen fået en menneskerettigheds- og grundlovskyndig til at se på det nye forslag. Konklusionen er, at det ikke er i strid med grundloven.

”Vi laver ikke særlovgivning. Men vi vil stramme loven så meget, at det i praksis bliver umuligt at have muslimske friskoler. Jihadmateriale og koranundervisning hører ikke hjemme i Danmark. De her skoler har en dagsorden om at segregere sig, og det skal vi ikke bruge en krone på,” siger Alex Ahrendtsen.

Minister tøver med nye stramninger
Forslaget kommer midt i lovbehandlingen af en række friskolestramninger, der er sat i verden efter afsløringer af suspekte donationer og kontroversielle undervisningsmaterialer på flere muslimske friskoler.

Et bredt flertal bakkede i efteråret op om ti stramninger på området, herunder forbud mod anonyme donationer på over 20.000 kroner og flere uanmeldte tilsynsbesøg. Samtidig bliver nye friskoler fremover gransket, således at personkredsen omkring skolen lever op til "frihed og folkestyre-kravet".

Læs også

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) afviser dog at gå specifikt efter de muslimske friskoler.

”Vi har allerede en bred aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om at stramme loven og tilsynet med friskoler, og det er jeg sikker på, vil virke.”

”Vi skal være meget konsekvente med at fratage skoler deres økonomiske grundlag, hvis de ikke overholder loven. Men vi skal samtidig gøre det på en ordentlig og lovlig måde. Vi kommer ikke til at forskelsbehandle på baggrund af trosretning, og det er efter min bedste overbevisning heller ikke tilladt i henhold til grundloven,” siger ministeren.

Heller ikke SF, der ellers har stået side om side med Socialdemokratiet i en række forslag om at stramme friskolelovgivningen, bakker op om forslaget.

”Det vil ramme en masse friskoler utilsigtet, eksempelvis tyske og franske friskoler, og så er jeg heller ikke sikker på, at det vil virke i praksis. Friskoler skal tage et større socialt ansvar på integrationsområdet, men det her er ikke måden at gøre det på,” siger SF's undervisningsordfører, Jacob Mark.

Forslaget førstebehandles i Folketinget i begyndelsen af april og kan ses i sin fulde udformning her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024