Altinget.dks forslag til omlægning af mediestøtte

Udkast til "Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark"

Fra Altinget.dk

Til Rambøll Management, Anker Brink Lund & Preben Sepstrup

[email protected]

Gammel Strand, 24. oktober 2008

Kære Anker Brink Lund og Preben Sepstrup,


Tak for en god midtvejskonference den 30. september. De fritstående internetmedier fik den rigtige placering som omdrejningspunktet for en ligeværdig omfordeling af mediestøtten på det nuværende niveau, som kulturministeren har sigte efter, og hvor lige muligheder til medierne - uanset teknisk platform - bliver det bærende, sunde princip, som klæder et sundt folkestyre med lige ret for den enkelte borger og erhvervsudøver. Vi så med tilfredshed, at begge arbejdsgrupper havde internetmedier som grundpille, og Altinget.dk fulgte med interesse debatten i dem begge.

Vi hæftede os i den ene gruppe, hvor netmedierne var sat sammen med print, ved de nedvurderende bemærkninger fra direktøren for dagbladsforeningen over for de fritstående internetmedier (- kun avisernes hjemmesider har trafik af betydning etc.), som vi finder upassende og vil have i erindring. Medieordførerne og ministeren bør ikke længere tage ham seriøst.

Jeres udkast til kortlægnings-rapport har for os at se overordnet den rette vinkel. Den afdækker og udstiller årenes tabuiserede statsstøtte til udvalgte medieformer, en støtte disse medier har redaktionelt fortiet i ejernes interesse. Som supplement til vores brev til jer 29. april vil jeg dog henlede jeres opmærksomhed på følgende, som Altinget.dk håber, I vil tage hensyn til i jeres afsluttende arbejde.

Privatpolitisk så jeg helst, at den samlede mediestøtte (som Altinget.dk i øvrigt til dato som bekendt aldrig har fået del i) ophørte, og at provenuet blev tilbageført til danskerne i form af sænket skat på arbejdsindkomst. Men kulturministeren har jo gjort det såre let for os alle i medieverdenen. Mediestøtteprovenuet skal bevares uændret, når næste medieforlig omfordeler, så online og print mv. stilles lige. Det betyder, at de fritstående, danske internetmedier intet har at miste på den samlede branches bekostning, hvorfor de bedste EU-juridiske og kulturpolitiske redskaber nu tages i brug for at skabe lighed og retfærdighed. Mediernes samlede beskæftigelse er ikke i fare. Men beskæftigelsen bliver flyttet fra print til online, hvorved stillingerne fremtidssikres.

Stigende værdi af nulmoms: På Jens Otto Krags tid var momsen som bekendt betydeligt lavere end den nuværende, rekordhøje 25 pct. -sats, som Anders Fogh Rasmussen i sin tid indførte som skatteminister. I burde lave en tabel, der i nutidskroner viser værdien af nulmomsen ved historiens forskellige momssatser.

Krydssubsidiering: I bør gøre meget ud af at forklare politikerne, at mediestøttede platforme i dag kan bruge støttekronerne til at holde onlinemedier ude af markedet. Et de mest slående eksempler er fra det såkaldte Dagbladsnævn (der ikke er anmeldt til EU, og som den forestående EU-sag efter alt at dømme vil erklære ulovlig), der har bevilget 6 mio. kr. til Erhvervsbladet.dk. Erhvervsbladet.dk? Ja, det gode onlinenavn Erhvervsbladet.dk. Godt nok giver nævnet kun penge til print, - da ikke til online i 2008, hvorfor skulle vi have lært af hollænderne? J -  men nævnet giver så støtte direkte til branding af det gode domæne Erhvervsbladet.dk, der givetvis, når støtten er brugt, ikke vil komme på print ret meget længere, fordi bladet i sig selv er så tabsgivende for sin udenlandske ejer.

Tabte EU-sager: I bør inddrage EU-perspektivet mere og opstille er scenarie, hvor f. eks. Altinget.dk og dknyt som forventet har fået EU-Kommissionens medhold i, at den danske nulmoms på print er i strid med EU's konkurrenceregler, og hvor EU's konkurrencemyndigheder, der heldigvis træder mere og mere i karakter i disse år, har pålagt medlemsstaten at opkræve samme momssats på medier uanset teknisk distributionsmåde. Lyt til professor, mag. art. Frands Mortensen, der kom med saglige og meget velunderbyggede indlæg på midtvejskonferencen. En vundet sag vil i sig selv føre til stiftelse af mindst 100 nye, selvstændige, danskejede onlinemedier, er det min vurdering. Et dejligt fremtidsscenarie, alle bør medvirke til sker fyldest.

Journalisternes beskæftigelse: Hvor vil mediestøtten skabe flest journalistiske arbejdspladser?

For hver million, Altinget.dk i fremtiden får i mediestøtte (og vi vil kun opfatte os ligeværdigt behandlet, hvis vores andel af støtten svarer til, hvad sammenlignelige medier som Information og Kristeligt Dagblad - begge alvorlige konkurrenter til Alitnget.dk - måtte få efter omfordelingen), vil vi som udgangspunkt umiddelbart ansætte to journalister på funktionærvilkår i henhold til vores overenskomst med Dansk Journalistforbund. Hvor mange journalistiske arbejdspladser udløser én million støttekroner på f.eks. Information og Kristeligt Dagblad? En halv? En kvart? Sagen er jo, at politikerne ønsker at give mediestøtte for at fremme den frie, demokratiske debat. Det gør hverken rotationspresser, kontorpersonale - eller bude med eller uden hoveddørsnøgler. Det er den journalistiske stab, der medvirker til fremme af det frie ord. I skal inddrage hensynet til, hvilken platform (online), der giver de fleste redaktionelle stillinger for pengene.

Definition af public service: I bør arbejde med at definere public service, der er et langt bredere begreb end kulturministerens kontrakter med TV 2 og DR. Altinget.dk laver 100% privat public service. Public service er uvildig journalistik og debat inden for samfund, politik og kultur - uanset teknisk platform.

Målgruppers størrelse: I dag har dagbladene hegnet deres støtteordninger ind med en "lex print", hvor man skal have en bred målgruppe for at sidde med ved støttebordet. Imidlertid er internettet ved at få udfaset omnibus-print, der erstattes af nichens-nichemedier online. Altinget.dk udgiver 9, snart 10-11-12 ... netaviser, og hver især har en veldefineret målgruppe. Men til sammen har vi en målgruppe, der er mindst lige så bred som den klassiske omnibusavis. Ja, siden midtvejskonferencen har vi åbnet dansk internets ubestridt største portal om dansk politik på http://www.altinget.dk/, som vi frit stiller til rådighed for enhver dansker, der dagligt tillige kan modtage et gratis nyhedsbrev med opdatering af nyheder, vurderinger, blogs etc. Prøv det selv - det er rendyrket public service. Uden "bismag" af Vild med Dans eller X Factor J. I dag er vi Christiansborgs næststørste redaktion, men inden for to-tre år vil vi vokse forbi DRs redaktion - uanset mediestøtte-andel. Vi udnytter recessionen og de medfølgende markedsændringer i vores branche til at sætte fuld blus på produktfornyelse og vækst - ved at investere egne midler. Konklusion: Ministeren og partiernes ordførere skal tage højde for summen af målgrupper hos den enkelte udgiver.

Lobby-tryk: Som bekendt har dagbladenes forening netop droslet markant ned på deres indsats over for skoleungdommen for at få råd til at ansætte yderligere en lobbyist, der skal forsøge at forhale den dag, hvor Danmark yder lige muligheder i medieverdenen med samme moms på alle medieformer, og hvor distributionsstøtte erstattes med produktionsstøtte. I bør bringe frem i lyset, hvor mange ressourcer de forskellige medieformer og virksomheder har. Som politisk journalist har jeg i mange år fulgt med i, hvor massivt f.eks. Danmarks Radio op til medieforlig er til stede på Christiansborg i omegnen af Kulturudvalgets mødeværelse, i Nybrogade etc., og hvor massivt dagbladsforeningen lobbyer for at udsætte udfasningen af deres særordninger. Det er klynk, som man kendte det fra skibsværfterne, og som man den dag i dag hører fra dele af landbruget. Hvor er det synd, at jeres virksomheder ikke kan klare sig selv - uden betaling ved skatteydernes kasse ét. De fritstående onlinemedier er langt dårligere stillet. Foreningen af Danske Onlinemedier rummer også DR og dagblade, og FDIM er derfor beklageligvis politisk ubrugelig  - den har ganske enkelt ingen mediepolitisk profil, hvorfor Altinget.dk da også har meldt sig ud. Danske Specialmedier tegner os solidt og dygtigt, og foreningen rummer både fritstående medier og "baglandsblade", der udgives af særinteresser for medlemmers regning. F.eks. udgives fagforeningsblade med ekstra statsstøtte i form af skattefradrag på fagforeningskontingent. Som frie forskere skal I gøre politikerne opmærksomme på, at de fritstående internetmedier - og de mange unge journalist-iværksættere, der vil komme, når mediestøtten omfordeles - har langt færre midler at påvirke beslutningsprocessen for.

Dagblade taber anseelse i befolkningen: Endelig bør I kortlægge, hvordan dagbladenes historiske opbakning i den danske befolkning har lidt stor skade som følge af aviskrigen, hvor hundredvis af millioner (primært mediestøtte?) blev brugt til endelig at få bugt med f.eks. et avisprojekt, investorerne ellers gik historisk langt for at få til at lykkes - forgæves. En troværdighedstest vil vise, at danskerne ikke længere har særlig respekt for print.

Vi ser frem til jeres videre arbejde og til endemålet: En snarlig, retfærdig, ligelig og EU-medholdelig fordeling af dansk mediestøtte på dét (nuværende) niveau, som kulturministeren og partierne har lagt, og som vil sikre mediebranchens samlede beskæftigelse og rolle i det danske demokrati.

Med venlig hilsen,

ApS Altinget.dk
Rasmus Nielsen
Udgiver

Cc:

Kulturministeren

Skatteministeren

Skattekommissionen

Partiernes kulturordførere

Dansk Erhverv, skattepolitisk chef

Danske Specialmedier, formanden og direktøren

Producentforeningen, direktøren

Dansk Journalistforbund, formanden

MediaWatch, redaktøren

Journalisten, redaktøren

P 1, Mennesker & Medier, redaktøren

eJour, redaktøren

Professor Frands Mortensen

Cepos

Cevea

dknyt