Vismænd: Patienter skal selv betale

VISMANDSRAPPORT: Det er nødvendigt med indgreb for at bremse de stigende sundhedsudgifter, advarer vismænd, men regeringen afviser øget brugerbetaling.
Christian Juhl Mølgaard

De økonomiske vismænd foreslår brugerbetaling på flere sundhedsydelser, en ny sundhedsskat, og et stop for de skattefrie sundhedsforsikringer til privat behandling.

Det skriver Politiken.

Målet er at bremse ti års stigning i sundhedsydelserne. Fortsætter udviklingen, vil udgiften til sundhed om 40 år stige med mindst 50 milliarder kroner.

Sundhedsøkonomer er enige i, at der skal nye tiltag til:

"Vi må have fundet en måde at få styr på det her på. Ellers vil sundhedsudgifterne presse andre ting ud som en anden gøgeunge," siger professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Sundhedsministeren er dog ikke begejstret for idéen om brugerbetaling og er decideret imod at ophæve skattefritagelsen af sundhedsforsikringer.

"Brugerbetaling er ikke på regeringens dagsorden," siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024