R: Oppositionen advarer miljøministeren mod lovsjusk

Dokumentation
Radikale Venstre Socialdemokratiet, De Radikale og SF advarer regeringen mod at gennemføre lovforslaget om at ændre ekspropriationsregler uden at gennemføre den grundige analyse, som Kommunernes Landsforening har foreslået. KL advarer i dag i en pressemeddelelse mod lovsjusk. De tre partier er enige i, at det bliver lovsjusk, hvis loven gennemføres nu. Alle tre partier opfordrer i dag miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til at lade besindighed og fornuft råde. Forslaget er et meget kraftigt brud med de eksisterende regler. Og der er ikke foretaget en grundig vurdering af effekterne af en eventuel vedtagelse, mener de tre ordførere. De hæfter sig således ved, at Kammeradvokatens undersøgelse viser, at det nuværende system i praksis fører til meget få ekspropriationssager, som i øvrigt ikke giver anledning til kritik. En situation, der nu ændres og risikerer at føre til flere ekspropriationer. Altså direkte det modsatte af det officielle formål. "Det er tale om meget vidtgående ændringer, der forringer planlægningen og kun vil gavne spekulanter," siger Socialdemokraternes ordfører Benny Engelbrecht. Johs. Poulsen fra De Radikale understreger, at regeringens forslag, som det ligger nu, risikerer at føre til forringelser for grundejernes retssikkerhed. "Her har KL fremlagt forslag, der fortjener at blive vurderet yderligere i et analysearbejde hen over sommeren. Regeringens forslag vil koste skatteborgerne penge og kun give forringelser for borgerne, kommunerne og en hensigtsmæssig planlægning," siger han. Steen Gade, fra SF lægger vægt på, at det ligner en ideologisk offensiv fra nogle partier i regeringen. "Forslaget stod i den yngre Anders Foghs drejebog for et ultraliberalistisk Danmark. Det vil være trist om planlægningen for almenvellet bliver forringet af rent ideologiske grunde. Lyt i stedet til de jordnære og praktiske borgerlige i kommunerne," siger han. Yderligere oplysninger hos: Benny Engelbrecht tlf. 33 37 40 22 Johs. Poulsen. tlf. 33 37 47 13 Steen Gade tlf. 33 37 44 12 Om denne mail Du modtager denne e-mail, fordi du abonnerer på »Pressemeddelelser«. Du kan afmelde abonnementet ved at klikke her: http://www.radikale.dk/cms/s3frameld.aspx?forumID=5776&nodeID=89003034&entryID=1424054320&typeID=news Du kan ændre indstillingerne for dine abonnementer via »Min konto« på radikale.dk (kræver login): http://www.radikale.dk/cms/s3minkonto.aspx Du kan se mere om »Pressemeddelelser« her (kræver login): http://www.radikale.dk/cms/s3portal.aspx?fid=5776 Radikale Venstre | Christiansborg | 1240 København K | Telefon 33 37 47 47 | Fax 33 13 72 51 | [email protected]| www.radikale.dk

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024