DF: Det er islam, der er problemet

NYT STANDPUNKT: Dansk Folkepartis Søren Espersen vil ikke længere skelne mellem islam og islamisme, og DF rykker nærmere en egentlig undsigelse af islam.
Dansk Folkeparti er med Søren Espersen i spidsen på vej væk fra at skelne mellem islam og islamisme.
Dansk Folkeparti er med Søren Espersen i spidsen på vej væk fra at skelne mellem islam og islamisme.Foto: www.ft.dk
Niels Th. Dahl

"For mig er det efterhånden blevet vanskeligt at skelne mellem islam og islamisme.

Min afgørende pointe er, at der ikke er et eneste land med islamisk flertal, som er et demokrati."

Det siger Søren Espersen (DF) i et interview med Altinget.dk

Nyt standpunkt
Dansk Folkeparti er dermed nu på vej væk fra det standpunkt, partiet tog under Muhammedkrisen i 2006. Dengang sendte Dansk Folkepartis pressechef Søren Søndergaard en mail ud til partiets medlemmer og skrev, at "kritik af islam som sådan og muslimer i al almindelighed ikke er Dansk Folkepartis politiske ærinde".

"Jeg mener, at systemet islam er uforeneligt med demokrati. Den enkelte muslim kan være en lige så god demokrat som os andre, men hvis der er så mange af dem, hvorfor er det så lige, man skal lave andre systemer, f.eks. sharia-domstole, som man er i gang med i England? Jeg ønsker ikke, at Danmark skal være eksperimentalland nr. 51."

Hvilke politiske konsekvenser vil du drage af din konklusion om, at islam ikke er forenelig med demokrati?

"Det betyder, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at begrænse indvandringen til Danmark. Og samtidig skal man sørge for, at ingen særregler eller love accepteres i Danmark som halal-kød, badeforhæng, kønsopdelte lejrskoler, alle de ting, vi i dag bukker for."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Naser Khader

Ejerleder, rejseselskabet Palmyra Rejser, senioranalytiker ved Middle East Forum
cand.polit. (Københavns Uni. 1993), master i teologi (Københavns Uni. 2015)

Søren Espersen

MF (DD), formand for Kirkeudvalget, kulturordfører
journalist (DJH 1980)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024