Socialismen sejrede i Grønland

Det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit (IA) løb med valgsejren i det grønlandske landstingsvalg, da hele 43,7 procent af de grønlandske vælgere satte deres kryds ved partiet.
 
Det svarer helt præcist til 12.457 af de knap 40.000 stemmeberettigede. 

Valgsejren blev en personlig triumf for partiformanden Kuupik Kleist, der blev valgt som partiformand for to år siden. Han fik 5.461 personlige stemmer.

SF og DF: Forandring fryder
Formanden for Socialistisk Folkeparti, Villy Søvndal, glæder sig over søsterpartiets valgresultatet.

"Valget i går er endnu et tegn på, at de nordiske lande svinger til venstre," siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Først var det Norge og Island, der fik en rød regering, og nu har også grønlænderne stemt for forandring. Det lover godt for fremtiden." siger Villy Søvndal.

Fra Dansk Folkeparti lyder der ligeledes positive toner ovenpå det grønlandske valg, som betegnes som et "systemskifte":

"Kuupik Kleist vil blive en glimrende leder for Grønland, som vil kunne føre sit land ind i den nye selvstyre-epoke på bedste vis," siger DFs grønlandsordfører, Søren Espersen, og fortsætter:

"Han er en på alle måder dygtig politiker - en pragmatisk resultatpolitiker med personlig integritet, som ikke er hæmmet af ideologi, og som der står respekt om såvel i Grønland som i Danmark."

S ærgrer sig
Kuupik Kleist har ved valget sat sin lederpost ind på at danne regering uden om Socialdemokraternes søsterparti Siumut, som har siddet på magten siden hjemmestyret blev indført i 1979.

"Der bliver ikke noget samarbejde med Siumut med mig i spidsen for IA," sagde Kuupik Kleist efter en partilederrunde på KNR.

Det ærgrer Socialdemokraterne på Christiansborg.

"Sådan ønsker han at forvalte sin valgsejr, og jeg ærgrer mig lidt over, at han melder ud, at han ikke vil samarbejde med Grønlands nu næststørste parti," siger grønlandsordfører Mogens Jensen (S) til TV 2 News.

Han vurderer, at IA's valgsejr især skyldes, at partiet er gået til valg med nye og yngre kræfter i front - efter at de samme få fremtrædende politikere har præget grønlandsk politik i 30 år.

Tid til forandring
"Uanset at jeg er socialdemokrat, så kan jeg godt have forståelse for, at når et parti har siddet ved magten i 30 år, så har folk måske behov for at se nogle nye ansigter og prøve noget nyt," siger Mogens Jensen og fortsætter:

"Jeg tror også, at der efter det her valg vil være en selvransagelse i Siumut, der også vil betyde noget for personsammensætningen der."

Formanden for Siumut og landsstyreformand Hans Enoksen har da også allerede meldt ud, at han er klar til at tage konsekvensen af valgnederlaget.

"Jeg har ingen problemer med, hvis partiet ønsker en ny formand," siger han til Sermitsiaq.

Enoksen er den blot tredje landsstyreformand, som Grønland har haft siden 1979. Først sad Jonathan Motzfeldt ved roret frem til 1991. Herefter tog Lars Emil Johansen over indtil 1997, inden Jonathan Motzfeldt tog en ny omgang fra 1997 til 2002. Siden har Grønlands regeringsleder heddet Hans Enoksen.