Miljøklagenævn bøjer sig for Miljøstyrelsen

Sagen er principiel og har været imødeset med dyb bekymring i landbruget, fordi Miljøklagenævnets oprindelige kurs ville havde gjort det umuligt at udvide bedrifter mange steder i landet. Også Miljøstyrelsen har været bekymret - faktisk så bekymret, at nævnet har været indkaldt til møde, hvor sagen var eneste punkt på dagsordenen.

Den konkrete sag handler om et landbrug ved Varde, der ønsker at fordoble sin kvægbesætning. Udvidelsen vil påvirke Vadehavet, der er et beskyttet habitatområde. Men sagen er også principiel, fordi den for første gang fastlægger, hvordan konsekvenserne af et landbrugs nitrat-belastning af habitatområder skal vurderes.

I Miljøklagenævnets udkast til afgørelsen mente et flertal i nævnet, at Miljøstyrelsens nitrat-vejledning ikke kan benyttes i den slags sager. I stedet opstillede nævnet en alternativ vurderings-model. Et mindretal i nævnet mente, at Miljøstyrelsens vejledning skulle lægges til grund.

Udkastet skabte en del debat. Blandt andet skrev Politiken en artikel med overskriften "Myndigheder slås om miljøkrav til landbruget", hvor Landbrug & Fødevarers miljøchef, Anette Christiansen, skarpt kritiserede, at nævnet ikke ville følge styrelsens vejledning:

Vi synes, at det er herligt. Vi har undret os over, at nævnet opfandt sin egen praksis i stedet for at benytte den vejledning, som er lavet af dem, som ved mest om sagen.

Anette Christiansen
Miljøchef, Landbrug & Fødevarer

"Miljøstyrelsen er den mest sagkyndige, vi har. Man kan implementere EU-direktiver på mange måder - og det er ikke Miljøklagenævnets opgave at sige, at at det skal gøres på anden måde. Det er politisering, og det er vi dybt bekymrede over," sagde hun. 

Også i Miljøstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen gav udkastet grund til panderynker, og Miljøklagenævnet blev derfor indkaldt til møde. Her mødte hele ni mand fra styrelserne op for at diskutere sagen, viser referatet, som Altinget har fået aktindsigt i. Efterfølgende sendte Miljøstyrelsen et høringsvar til udkastet, hvor styrelsen understregede, at nævnets model ville have en "meget drastisk konsekvens" idet nogle bedrifter "ikke ville kunne foretage nogen ændring" af driften.

I korte træk gik Miljøklagenævnets model ud på, at et husdyrbrugs kvælstofs-belastning ikke må overskride den gennemsnitlige belastning i oplandet.   Kritikerne af nævnets model påpeger, at bedrifter med sandjord tæt på det sårbare naturområde aldrig ville kunne bringe deres belastning ned på gennemsnittet, og derfor aldrig ville kunne få lov at ændre driften. Miljøstyrelsens model baserer sig på, at det samlede dyretryk i hele oplandet ikke må stige.

Klarhed om dyretryk
Nu foreligger den endelige afgørelse, og her er Miljøklagenævnet nået frem til, at Miljøstyrelsens vejledning alligevel kan lægges til grund, når kommunerne skal vurdere, om der kan gives en miljøgodkendelse.

"Vi har haft drøftelser med styrelsen og har fået præciseret vores opfattelse af, hvad vejledningen præcist går ud på," forklarer ankechef og konstitueret formand i Miljøklagenævnet, Gorm Møller.

Han forklarer, at nævnet har fået præciseret, at det ikke er forventninger til udviklingen i husdyrtrykket, der skal inddrages, men derimod den faktiske viden om udviklingen. Miljøstyrelsen vil nu præcisere, hvorledes dette nærmere skal ske i kommunerne.

Miljøstyrelsens model betyder, at udviklingen i husdyrtrykket i et opland ikke må stige. Men der ud over betyder modellen, at belastningen fra ét husdyrbrug heller ikke må udgøre mere end 5 procent af den samlede udledning, hvis der er tale om ikke-sårbare områder, og ikke mere end 1 procent, hvis der er tale om sårbare områder.

Gorm Møller forklarer, at Miljøklagenævnet i første omgang havde forstået vejledningen sådan, at man kunne få lov til at forøge belastningen med 5 eller 1 procent af oplandets husdyrtryk.

"Vi havde ikke forstået intentionen sådan, at de tilladelser skal ligge inden for rammerne af husdyrtrykket, sådan at den samlede belastning ikke stiger," siger han og understreger, at det netop er afgørende, at den samlede belastning ikke stiger, hvis godkendelserne skal leve op til kravene i vandrammedirektivet.

Gorm Møller mener, at det er vanskeligt at vurdere, om nævnets kursskifte konkret får betydning for miljøet.
"Det kommer an på den konkrete situation," siger han.

Tilfredshed i Landbrug & Fødevarer
I Landbrug & Fødevarer er miljøchef Anette Christiansen yderst tilfreds med, at Miljøklagenævnet nu retter ind efter Miljøstyrelsen.

"Vi synes, at det er herligt. Vi har undret os over, at nævnet opfandt sin egen praksis i stedet for at benytte den vejledning, som er lavet af dem, som ved mest om sagen," siger hun og understreger, at Landbrug & Fødevarer også mener, at Miljøstyrelsens vejledning er uklar.

"Nu skal den skrives igennem, og så forventer vi naturligvis, at den bliver sendt i høring igen," siger hun og påpeger, at organisationen ikke er enig med Miljøstyrelsen i, at dyretrykket er den bedste målestok.

"Det vigtigste er ikke antallet af dyr, men at miljøpåvirkningen ikke stiger," siger Anette Christiansen.

Det var Danmarks Naturfredningsforening, som havde indbragt sagen for Miljøklagenævnet. Også her er man tilfreds med nævnets endelige afgørelse.